Af - 04/06-15 13:31; Opdateret: 05/06-15 12:35

Venstre-borgmester om Caribien-ture: Det er billigtVenstre-borgmester om Caribien-ture: Det er billigt

Borgmesteren i Frederikssund Kommune mener, det var billigt, da man brugte otte millioner kroner på at sende 12 misbrugere til Caribien i op til to år.

storybild

(Billede: Privatfoto)

- Det er ikke dyrt, det er billigt, hvis man kigger på, hvad sådanne tilbud ellers koster.

Sådan lyder det fra Venstres borgmester i Frederikssund Kommune, John Schmidt Andersen, efter metroxpress har kunne fortælle, hvordan kommunen har brugt 7.996.289 kroner på at sende 12 misbrugere til Caribien siden 2010 i op til to år ad gangen.

LÆS OGSÅ: Pia Kjærsgaards valgløfte: Det skal være slut med Caribien-ture

- Det er unge, som har et massivt misbrug. Nogle har handlet med stoffer, lavet indbrud og er involveret i bander, så hvis ikke vi får dem ud af det her misbrug, så bliver det meget dyrt for samfundet.

Hvad er succesraten?
- Efter jeres artikel (i onsdagsavisen, red.) har vi talt med alle 12, og svaret er, at ni af dem er ude af deres misbrug og er i gang med en uddannelse. Så det virker, siger han.

LÆS OGSÅ: Unge misbrugere får Caribien-ture for otte millioner kroner

Da metroxpress spørger ind til, om de vitterligt har kunne få fat i alle 12 på blot et døgn, lover han lige at dobbelttjekke med forvaltningen. Borgmesteren vender herefter tilbage med en ny forklaring.

- Det viser sig, at de kun har talt med én af dem. De 11 øvrige har vi fået oplysninger om fra deres sagsbehandlere og via de forskellige uddannelsesinstitutioner.

Hvor mange har lavet kriminalitet efter, de er kommet hjem?

- Vi kan ikke vide det, og vi kan jo reelt heller ikke vide, om de ryger en joint. Men vi ved fra politiet, at de ikke har haft fat i dem, siger borgmesteren.

Hvad synes du om, at det er kommet frem, at der er blevet røget hash og drukket alkohol på de her ture?

- Det var jeg ikke klar over. Det bryder jeg mig ikke om. Og det får vi selvfølgelig undersøgt nu.

LÆS OGSÅ: Christian begik knivrøveri: Her afsoner han i Caribien

Hvad er din besked til de mennesker, som har været ofre for de her unges kriminalitet, når de nu kan se deres gerningsmænd svømme rundt i det Caribiske hav?

- Jeg er med på, det ser mærkeligt ud. Men det er ikke en badeferie. Der bliver stillet krav. Jeg er da fuldstændig ligeglad med, hvad de laver, bare de kommer ud af deres misbrug, siger han.

LÆS OGSÅ: Christian blev rockerlærling efter Caribien-tur

LÆS OGSÅ: Ung misbruger på Caribien-tur: Det var verdens marihuana-hovedstad

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress