Af - 04/04-16 04:00; Opdateret: 05/04-16 09:39

Kvinder søger ikke lægehjælp for orgasme-problemerKvinder søger ikke lægehjælp for orgasme-problemer

Over 100.000 danske kvinder har orgasmeproblemer. Alligevel søger de sjældent lægehjælp, viser ny undersøgelse. Tendensen er velkendt hos landets to største sexologiske klinikker.

Kilde: sundhed.dk samt en undersøgelse lavet af YouGov for metroxpress. Undersøgelsen er baseret på interview med 1.008 repræsentativt udvalgte personer i alderen 18-74 år fra YouGov Panelet i perioden 23. til 28. marts 2016.

Mange tager det for givet, at orgasmer er en del af sexlivet. Alligevel oplever otte procent af danske kvinder i faste forhold, at de meget sjældent eller aldrig får en orgasme under samleje. Det viser en ny undersøgelse lavet af YouGov for metroxpress.

Af samme undersøgelse fremgår det, at ingen af de kvinder, der oplever orgasmeproblemer, har opsøgt lægehjælp.

LÆS OGSÅ: Forskere afslører: Derfor faker hun orgasmen

Tendensen er for ledende overlæge på Sexologisk Klinik ved Aalborg Universitetshospital, Astrid Højgaard, velkendt. Ud af 3.000 – 4.000 årlige besøg er kun omkring ti relateret til kvinder med orgasmeproblemer.

Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor vi ikke får flere kvinder henvist, der har problemer med at få orgasme, når vi fra undersøgelser ved, at det er et af de allermest almindelige seksuelle problemer for kvinder, siger hun.

På Sexologisk Klinik i Region Hovedstaden stemmer læge Sarah Wåhlin-Jacobsen i.

- Det er vores klare indtryk, at mange kvinder oplever problemer med at få orgasme, men ikke søger hjælp for det, siger hun og understreger, at kvinder generelt er meget private omkring deres seksualitet og derfor ofte går med den slags problemer for sig selv.

LÆS OGSÅ: TV: Derfor skal du onanere

Astrid Højgaard frygter, at mange kvinder ikke opsøger læge, fordi de ikke under sig selv at få orgasmer under sex. Den frygt deler Sarah Wåhlin-Jacobsen.

Nogle kvinder tænker, at orgasmen ikke er så vigtig eller noget, de har ret til på samme måde som mænd. Det kan hænge sammen med, at kvindens ret til at have en seksualitet stadigvæk er relativ ung. Tidligere var kvinden primært noget, som skulle stå til rådighed for mandens seksualitet.

Astrid Højgaard peger også på, at det kan have konsekvenser på sigt, hvis kvinder ikke søger hjælp til at få et velfungerende sexliv.

LÆS OGSÅ: Læs svarene: Kvinder giver kvinder opskriften på orgasme

- Det er problematisk, hvis man som kvinde ikke føler, at man har ret til at få orgasme. På længere sigt kan det få konsekvenser for lysten til sex, og det kan have negative konsekvenser for parforholdet.

Ifølge Sarah Wåhlin-Jacobsen vil mange kvinder med tiden kunne lære at få en orgasme.

- Det kræver teknik at opnå orgasme, kende sig selv og slippe kontrol. Der er mange kvinder, der først udvikler evnen i årene efter deres seksuelle debut.

Fakta om mænds orgasmer

Kilde: Sundhed.dk og undersøgelse lavet af YouGov for metroxpress.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress