Af - 09/03-15 06:18; Opdateret: 09/03-15 07:27

Ludomani blandt unge eksplodererLudomani blandt unge eksploderer

Supermarkeder opfordrer flere til at købe lottospil ved kassen. En rigtig dårlig ide, som svarer til at opfordre kunderne til at købe alkohol med hjem, mener Center for Ludomani, som advarer mod eksplosionen af især unge lodomaner.

storybild

(Billede: Polfoto/Arkiv)

- Det er helt uansvarligt, når supermarkeder presser deres kunder ved kassen til at købe lottospil, advarer Center for Ludomani, som er bekymrede for et stigende antal unge ludomaner. Dansk Supermarked afviser kritikken.

- Skal du ikke også lige have en lottokupon med hjem, lyder de personlige opfordringer nu jævnligt til kunderne fra supermarkeders kassedamer.

At bede sine kunder om at købe lottosedler er helt uskyldige opfordringer til underholdning og hygge ifølge Danske Spil og Dansk Supermarked, som tilsammen tjener 3.8 milliarder kroner årligt på danskernes hang til lotto.

LÆS OGSÅ: Nyslået lotto-mangemillionær: Jeg vil have en hest

- Jeg opfatter lotto som uskyldig underholdning på samme måde, som når man køber en biografbillet, og vi ser gerne supermarkederne opfordrer kunderne, for vi ved, at det gør en stor forskel i salget, siger kommunikationschef, Thomas Rørsig , Danske Spil til metroxpress.

Men at direkte opfordre er ifølge forebyggelseschef, Benedicte Ejlers, Center for Ludomani ikke spor uskyldigt:

- Butikkerne opfordrer til køb af noget, som kan give afhængighed og de samme butikker ville jo af samme grund aldrig personligt opfordre til køb af en flaske spiritous. De bør ikke opfordre til lotto, for vi ved, at de kan fungere som gateway til ludoman, kritiserer hun.

Hos Dansk Supermarked, der ifølge Danske Spil tjener otte procent på hvert lod, afviser pressechef, Mads Grand kritikken:

- For os at se er der ikke forskel på lotto og andre varer som vi for eksempel laver tilbud og smagsprøver på, forklarer han.

Men hos Center for Ludomani er man lodret uenige og stærkt bekymrede over et 'eksplosivt stigende antal ludomaner.'

- Hver fjerde af vores klienter er nu under 25 år, antallet af unge lodomaner er steget med 350 procent på fire år, og vi har fået endnu flere unge siden, vi målte det, advarer Benedicte Ejlers fra Center for Ludomani, som står for langt største delen af behandlingen for ludomani i Danmark.

LÆS OGSÅ: Test dig selv: Er du ludoman?

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress