Af - 05/06-16 20:17

Nordea-direktør smuglede millioner hjem fra skattelyNordea-direktør smuglede millioner hjem fra skattely

Russisk vicedirektør smuglede 7,4 millioner kroner ud af Rusland med hjælp fra Nordea-medarbejdere i andre lande.

storybild

Arkivfoto (Billede: Scanpix/Thomas Lekfeldt)

En af Nordeas direktører har brugt et skattelyselskab til at smugle millioner uden om myndighederne i Rusland. Han fik hjælp til manøvren af medarbejdere i Nordeas banker i Rusland og Luxembourg.

Det skriver Politiken.

Det viser Politikens undersøgelser af de lækkede dokumenter fra advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama, hvor fem medlemmer af ledelsen hos Nordea Rusland har oprettet anonyme selskaber.

LÆS OGSÅ: Tidligere S-politiker havde selskab i Panama

En af dem er manden med millionerne, som ind til for få måneder siden var vicedirektør i Nordeas bank i Rusland. Et tilbagedateret og tilsyneladende fiktivt lånedokument sikrede i december 2015, at medlemmet af direktionen kunne hente 7,4 millioner kroner fra en anonym konto hos Nordea i Luxembourg uden om de russiske myndigheder til sin konto hos Nordea Rusland.

»Man laver et setup, som får pengene til at ligne noget andet, end de er. Det er definitionen på hvidvask«, siger Torben Bagge, skatteadvokat hos advokatfirmaet Tommy V. Christiansen og ekstern lektor i skatteret ved Aarhus Universitet.

LÆS OGSÅ: Emma Watson nævnt i skandalesag: Her er hendes forklaring

Sagen bliver ifølge Politikens afsløring ydermere prekær for den skandinaviske storbank, fordi Nordeas allerøverste chef, svenske Casper von Koskull, var formand for bestyrelsen i Nordea Rusland, da den russiske vicedirektør hentede millionerne hjem. Casper von Koskull forlod kort efter posten som formand for Nordea Rusland.

Nordea afviser at oplyse årsagen til, at von Koskull forlod formandsposten. Banken vil heller ikke stille op til interview om sagen med den russiske vicedirektør.

LÆS OGSÅ: Skat undersøger 65 emner i Panama-lækage

LÆS OGSÅ: 360.000 navne fra læk om skattely kan nu læses af alle

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress