Af Marc Nicholas Thygesen - 19/05-15 12:53; Opdateret: 19/05-15 13:29

Kvinde sigtes måske for endnu et drab på sygehusKvinde sigtes måske for endnu et drab på sygehus

Politiet overvejer at øge sigtelse mod kvindelig sygehusansat fra tre til fire drab, skriver Folketidende.dk.

storybild

(Billede: Polfoto/RASMUSSEN PER)

Den 30-årige sygehusansatte, der i forvejen er sigtet for tre drab og et drabsforsøg på patienter på Nykøbing Falster Sygehus, kan stå overfor endnu en drabssigtelse.

LÆS OGSÅ: Boston-bomber bliver måske først henrettet om mange år

Det skriver Lolland-Falsters Folketidende i forbindelse med et grundlovsforhør, hvor politiet tirsdag ønsker at forlænge kvindens varetægtsfængsling.

Ved retsmødet blev dørene lukket for offentligheden, men inden da nåede anklageren ifølge Lolland-Falsters Folketidende at oplyse, at det overvejes at sigte kvinden for endnu et drab.

LÆS OGSÅ: Göteborg er ramt af endnu et skuddrab

Kvinden blev anholdt af politiet søndag 1. marts. Dagen efter blev hun fremstillet i et grundlovsforhør og har siden siddet varetægtsfængslet.

På Facebook skrev den sigtede selv på dagen for sin anholdelse, at hun havde haft den værste nattevagt nogensinde. Og at hun var parat til at hænge sig.

LÆS OGSÅ: Kvinde fundet død i København: En mand er sigtet for drab

Politiet mener, at hun på vagten slog to mænd og en kvinde ihjel, og at hun derudover forsøgte at dræbe en fjerde, en kvinde.

Det skal være sket ved, at hun intravenøst gav dem et ukendt præparat, fremgår det af sigtelsen.

Nu er spørgsmålet, om endnu et drab skal have fundet sted.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress