05/10-15 13:21

Eks-elev er anholdt for trusler mod Silkeborg GymnasiumEks-elev er anholdt for trusler mod Silkeborg Gymnasium

Betjente har bevogtet gymnasium i Silkeborg på grund af truende ord på Facebook. 19-årig anholdt hos sin far

Hele mandag formiddag har Silkeborg Gymnasium været under bevogtning af politiet på grund af nogle truende udtalelser på Facebook.

Lidt over middag drosles indsatsen dog ned.

Det skyldes, at politiet har anholdt den person, der menes at stå bag truslerne, oplyser vagtchef Gert Høeg i Midt- og Vestjyllands Politi.

Anholdelsen af en tidligere elev er sket cirka klokken halv et.

Politiet mødte den 19-årige i Virklund, hvor den unge mands far bor.

Han blev for nylig bortvist fra gymnasiet, og politiet mener, at de truende ord på Facebook stammer fra ham.

Politiet besluttede at rykke ud af hensyn til trygheden.

- Ytringer af truende karakter er noget, vi altid tager alvorligt og derfor iværksatte vi her fra morgenen af en tryghedsskabende foranstaltning på gymnasiet, udtaler vicepolitiinspektør Niels Christian Larsen i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Trusler mod Silkeborg Gymnasium

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress