Af - 29/05-15 23:01

Vælgere: Homovielser er Thornings bedste bedriftVælgere: Homovielser er Thornings bedste bedrift

Til gengæld er folkeskolereformen, SU-reformen og især salget af Dong-aktier til Goldman Sachs de absolut værste sager for regeringen, viser en analyse fra Megafon.

storybild

(Billede: Polfoto)

Homoseksuelles ret til at blive viet, et større fradrag for fagforeningskontingent og en opblødning af dagpengereformen. Det er de tiltag, som vælgerne mener, har været den siddende regerings bedste de seneste fire år.

Til gengæld er folkeskolereformen, SU-reformen og især salget af Dong-aktier til Goldman Sachs de absolut værste.

Det skriver Politiken lørdag på baggrund af en måling, som Megafon har foretaget for Politiken og TV 2.

Analyseinstituttet har bedt danskerne tage stilling til 22 af de initiativer og reformer, som Helle Thorning-Schmidt (S) og hendes folk har gennemført de seneste fire år.

LÆS OGSÅ: TV: Bødskov - vi skal kigge på strammere dagpengeregler

De adspurgte har haft mulighed for at vende tommelfingeren op eller ned til flere end en af de oplistede muligheder. Alligevel er der ingen tiltag, som får overvældende opbakning.

End ikke blandt regeringens egne vælgere. Mest populært er homovielserne. Det synes 52 procent er godt. Alt andet kan kun mellem 40 og 17 procent lide.

Målingen må derfor være ualmindelig deprimerende læsning for regeringens valgstrateger, mener forsker i vælgeradfærd og meningsdannelse, Martin Vinæs Larsen, fra Københavns Universitet.

- Det her viser, hvorfor regeringen så gerne vil se fremad og ikke så gerne tilbage. Regeringen kan ikke vinde dette valg ved at slå på den politik, den har gennemført, for det er ikke noget, som vælgerne er særlig imponeret af. Så de skal pege på nogle andre ting, siger han til Politiken.

LÆS OGSÅ: Qvortrups analyse af første debataften: En tam affære

Adspurgt om, hvilken del af regeringens arbejde de sidste fire år han er mest stolt af, svarer trafikminister Magnus Heunicke (S), der udtaler sig på Socialdemokraternes vegne, at det må være det samlede resultat mere end enkeltsager.

- Jeg er glad for vores total. Jeg er glad for, at vi nu har et land, hvor vi kan levere et plus på 40.000 job. Der er ryddet op. Vi er ude af EU’s økonomiske henstilling, som Lars Løkke fik os ind i.

- Så jeg er stolt af alt det her. Summen af de her enkelte politikområder er resultatet, som vi præsenterer for vælgerne nu her, siger han til Politiken.

LÆS OGSÅ: Forsker: Sådan bliver valget på de sociale medier

LÆS OGSÅ: Løkke: Vi skal bruge valgkampen til at tale politik

LÆS OGSÅ: Valgforsker: Derfor er det farligt for Helle at føre negativ kampagne

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress