Af - 23/04-15 18:56

Skønhedsdronning i opråb: Danske piger mangler selvtillidSkønhedsdronning i opråb: Danske piger mangler selvtillid

Den næste Miss Denmark skal findes. Har du, hvad der skal til?

Vender fyrene sig på gaden, når du går forbi, og har du samtidig hovedet skruet ordentligt på?

Så er det måske dig, som den tidligere Miss World-deltager Lisa Lents er på udkig efter. Castingen til årets Miss Denmark er nemlig i fuld gang, og 25 finalister i alderen 17-25 år skal findes.

National Director Lisa Lents regner med, at man når at caste omkring 300 kvinder, inden finalisterne findes og opfordrer de danske hunkøn til at tro mere på sig selv.

- De danske piger mangler generelt selvtillid. Jeg oplever så ofte, at der dukker utroligt smukke piger op til castings, som både er intelligente, ambitiøse og talentfulde, men som slet ikke selv er klar over det, siger Lisa Lents og fortsætter:

- Jeg scouter også selv ofte piger, som med det samme siger, at de ikke tror, de har det, der skal til - at de ikke er tynde nok.

Sidste års danske vinder Pernille Sørensen (t.v.) og National Director Lisa Lents i midten. Foto: Missandmisterofdenmark.com

LÆS OGSÅ: Danske Nicklas er verdens smukkeste mand

Selvfølgelig betyder udseendet noget, men det er ikke alt.

- Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at udseendet ikke betød noget, men det er en god kombination af udseende, menneskelige kvaliteter, ambitioner og lysten til at gøre en forskel. Vi søger heller ikke ekstremt tynde piger, som man nogle gange ser på catwalken, men unge kvinder som går op i en sund livsstil og passer på sig selv, understreger hun.

Sidste års vinder Pernille Sørensen fik lov at repræsentere Danmark ved Miss World i England. Det er endnu ikke offentliggjort, hvor dette års Miss World afholdes.

LÆS OGSÅ: 23-årige Pernille stiller op til 'verdens lækreste kvinde'

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress