Af - 06/01-16 10:50; Opdateret: 06/01-16 11:52

Superstudent bliver snart smidt ud: Her er hans sidste håbSuperstudent bliver snart smidt ud: Her er hans sidste håb

Socialdemokraternes næstformand Mogens Jensen vil kæmpe for at 30-årige Marius Youbi får lov til at blive i Danmark.

Bildstrecke im Grossformat »

Superstudenten fra Cameroun Marius Youbi afsluttedede i december sit sidste semester i Danmark med karakterbladet næsten udelukkede fyldt ud med 12-taller. Men den 11. december blev han dømt til udvisning og skal forlade Danmark den 8. januar.

LÆS OGSÅ: Udviste Marius scorer rene 12-taller i fremskudte eksaminer: - Jeg er stolt af mig selv

Men nu er der et lille håb for, at hans udvisning bliver forsinket eller sågar omstødt.

Socialdemokraternes næstformand Mogens Jensen har nemlig bedt om en fortrolig redegørelse fra integrationsminister Inger Støjberg (V) for at få besvaret en række spørgsmål vedrørende udvisningsgrundlaget.

Mogens Jensen havde sat en frist til i går, men har endnu ikke modtaget redegørelsen.

- Jeg beder ministeren (integrationsminister Inger Støjberg) om at udsætte udvisningen indtil redegørelsen foreligger, så vi kan få opklaret den egentlig begrundelse til udvisningen, siger han til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Skoleelev udvises efter fem år i Danmark

Han mener nemlig ikke, der er hold i udvisningen.

- Det holder ikke. Styrelsen må finde ud af, om Marius Youbi er blevet oplyst om, at arbejdstimernes skal tælles pr. uge, siger Mogens Jensen.

LÆS OGSÅ: Unge får betinget udvisning for angreb på politiet

Og selvom Marius Youbi muligvis har overtrådt reglerne for at finansiere sit studie, mener Mogens Jensen ikke, at det er nok til en udvisning.

- Det er jo et skøn. Men det er en ganske lille forseelse, må man sige.

Mogens Jensen håber, at ministeren vil lytte.

- Jeg håber da, at hun kan se, hvad det er en ulykkelig situation, han er bragt i.
At udvise ham er stik imod, hvad Danmark står for, hvad regeringens egen politik går på og stik i mod sund fornuft, lyder det fra Socialdemokraternes næstformand.

LÆS OGSÅ: Løkke holder FN-konvention: Alle kan fortsat søge asyl

LÆS OGSÅ: Flere søgte asyl i Sverige på første dag med id-kontrol

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress