Af - 08/08-16 19:30; Opdateret: 08/08-16 21:04

Brand i Aarhus: Nu er den under kontrolBrand i Aarhus: Nu er den under kontrol

Branden på Vester Allé i Aarhus er under kontrol og udvikler ikke længere farlig røg. Det oplyser Beredskabsstyrelsen på Twitter.

Østjyllands Politi lod tidligt mandag aften advarselssirenerne hyle, da en tagbrand på Vester Alle 27 midt i byen rasede Branden udviklede kraftig røg, der var farlig ved indånding. Men nu er branden under kontrol og udvikler ikke kraftig røg længere.

- Branden er opstået i forbindelse med, at man er ved at lægge tagpap på taget, og så er der sket et uheld, siger fungerende politikommissær Christian Warner til Ritzau.

I forbindelse med arbejdet er der blevet brugt gasflasker, og flere beboere i området oplyser, at de har hørt høje brag.

- Det har vi også hørt, men vi har ikke fået det verificeret, og vi ved ikke, om det er gasflasker, der er eksploderet, siger Christian Warner.

I forbindelse med branden er de øverste lejligheder i ejendommen blevet evakueret.



Politiet skrev yderligere om den sundhedsskadelige røg:

- Hvis man føler ubehag, som følge af branden, skal man kontakte egen læge eller søge skadestue.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress