Af - 07/04-16 22:57

Statens advokat tjente ni gange Løkkes årslønStatens advokat tjente ni gange Løkkes årsløn

Advokat hos Kammeradvokaten, der kun fører sager for Staten, tjente i 2014 ni gange så mange penge som statsministeren. “Rystende,” siger DF, der kræver minister på banen.

storybild

Statens advokat fik i 2014 en årsløn på 12.9 millioner kroner viser retsdokument (Billede: Polfoto)

Det er godt betalt, at være statens advokat.

En partner hos statens advokatfirma, Kammeradvokaten tjente således i 2014 på at føre sager for det offentlige 12.9 millioner kroner i løn.

Altså ni gange så meget som de 1.464.000 kroner daværende statsminister Helle Thorning Schmidt tjente det år. Og også ni gange hvad nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen tjener nu.

Han er endda blot den advokat, der tjente tredjemest af de 27 partnere hos Kammeradvokaten, ifølge en skilsmissedom fra Østre Landsret. To tjener endnu mere for at føre sager for staten.

“I 2014 har han tjent 12,9 mio. kr., fordi de skulle afregne en række sager, men i år budgetterer han med at tjene 6,5 mio. kr. I 2013 tjente han 8 mio. kr.,” står der i dommen, hvor man også kan læse, at parret har haft et hus på 450 kvadratmeter, to au-pair piger og at han giver syv millioner kontant til ekskonen i skilsmissen.

DF raser over den høje løn, som de vil tage op med regeringen:

- Det er en rystende løn. Især fordi det er skattepenge, der kunne bruges til så meget andet, siger retsordfører Peter Kofod Poulsen.

Venstre har tidligere krævet Kammeradvokatens kontrakt med staten udliciteret, fordi de mener at priserne er for høje.

Mens Enhedslistens Pernille Skipper skriver:

- Kammeradvokaten og deres ansatte hiver alt for store summer ind på at føre sager for borgerne. De kan helt selv fastsætte deres honorar, uden kontrol, og uden åbenhed om, hvad pengene er gået til, siger hun.

Kammeradvokaten ønsker ikke at kommentere dommen og ansattes indkomstforhold. De siger dog:

- Vi forsøger at have et lønniveau, der svarer til markedet og branchen for at kunne rekruttere og fastholde de bedste til at servicere vores klienter, siger managing partner Tomas Ilsøe Andersen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress