Af - 20/09-15 08:07

Dyreinternat advarer: Denne fristelse skal du modståDyreinternat advarer: Denne fristelse skal du modstå

Det kan være en følelsesladet oplevelse at købe en hund. Men hvis man ikke bruger sin sunde fornuft, kan det ende galt for både hund og ejer.

storybild

Det kan skabe problemer for både hunden og ejeren, at følelserne ofte er involveret i købet snare end fornuft. (Billede: Polfoto)

En syg og hjemløs hvalp med bævrende øjne. Det kan være svært at modstå fristelsen til at tage den lille hund med hjem.

Men det er sjældent for dyrets- eller ejerens bedste, at man tager en hund til sig af medlidenhed, fordi den mangler et hjem eller har det dårligt.

- Vi har jo hørt utrolig mange historier hernede, hvor folk kommer ud til steder, hvor de kommer med over i en lade, og ser en lille hund som sidder og trækker sig. Hvor man tænker 'det er den hund jeg vælger af ren og skær medlidenhed' - og det kan jo så desværre give kæmpe bagslag, siger souschef på Roskilde Dyreinternat, Christina Larsen.

Hvert år tager internatet imod 300 hunde, hvoraf mange af dem bliver afleveret, fordi ejeren har købt en hund med for mange adfærdsproblemer.

LÆS OGSÅ: Linse Kessler: Tænk jer om

Dyreværnsorganisationen Who Cares advarer folk, der skal købe hund, om svindlere på det danske marked, som forsøger at sælge hunde, der har levet under kummerlige forhold.

- Der findes alt for mange hundehandlere i Danmark, som snyder folk og misbruger hundene, siger Ida Holst Kristensen fra Dyreværnsorganisationen.

Hunde ender som kastebolde
Hunde der har haft en dårlig opvækst og derfor efterfølgende har adfærdsproblemer, ender med at blive sendt fra familie til familie, fordi ingen kan klare at passe på dem.

Nogle hundeejere er ikke opmærksomme på at få oplyst, hvilken opvækst hunden har haft inden de køber den, og det bekymrer Christina Larsen fra Dyreinternatet i Roskilde.

- Vi har jo også hørt om hunde som folk har handlet på en banegård - så man ikke aner, hvad er det for noget; hvordan har dens opvækst været og sådan noget. Og det kan jo være et kæmpe problem fremadrettet, og så ender hunden med at havne her hos os, siger Christina Larsen.

Forbrugermagasinet Kontant sendte torsdag et program på DR, hvor de er i Polen for at afsløre forholdene for ulovlig handel med hunde.

LÆS OGSÅ: Gå hjem, katteelskere: 9 grunde til, at hunde er bedst

LÆS OGSÅ: Cuteness overload: Hunde bliver ældre og ældre og sødere og sødere

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress