Af - 15/07-16 10:05; Opdateret: 15/07-16 10:28

Emilie savnes på 6. døgn: Her er status fra politietEmilie savnes på 6. døgn: Her er status fra politiet

Politiet leder stadig efter 17-årige Emilie Meng.

Bildstrecke im Grossformat »

Der er stadig intet livstegn fra 17-årige Emilie Meng, der forsvandt søndag morgen i Korsør på vej hjem fra en bytur.

Det oplyser Sydsjællands Politi til metroxpress.

- Vi efterforsker stadig bredt, og det er faktisk det eneste, jeg kan fortælle. Der er ikke nyt i sagen siden i aftes, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen.

LÆS OGSÅ: Emilie-sagen: Politiet har fundet de efterlyste mænd

Politiet har meget få spor at gå efter, men arbejder ud fra tips fra offentligheden.

Tidligere på ugen lykkedes det at komme i kontakt med to mænd, der søndag morgen blev set i nærheden af den lokation, hvor Emilie Meng sidst blev set.

Efter afhøringer stod det dog klart, at mændene ikke kunne bidrage med noget brugbart til politiets efterforskning.

LÆS OGSÅ: Fie Laursen går ind i sagen om den savnede Emilie - Jeg vil hjælpe

Hundredvis af frivillige fra hele landet har hjulpet politiets helikoptere og hundepatruljer med at gennemtrevle Korsør og omegn for spor efter pigen, men alt sammen har det været forgæves, og politiet har nu bedt offentligheden om ikke at lede efter pigen på egen hånd.

Emilies familie frygter det værste, da hun beskrives som en fornuftig og pligtopfyldende pige.

LÆS OGSÅ: Emilie er væk på femte døgn: Politiet undersøger nye spor

Det er under politiets efterforskning kommet frem, at hun har kærestesorger, hvilket tidligere har fået hende til at stikke af for at komme væk fra det hele. Hun har dog aldrig før været forsvundet i så lang tid.

Opdatering: Det viser sig at være en fejlagtig oplysning, at Emilie Meng tidligere er stukket af. Metroxpress beklager fejlen.

Det har ifølge politiet ikke givet nogle spor at søge efter Emilie Meng via hendes telefon og de sociale medier.

LÆS OGSÅ: Emilies fætter til medie: - Jeg tror, nogen har gjort hende fortræd

LÆS OGSÅ: Politiet kommer med nyt spor i Emilie-sagen: - Vi leder efter ung mand

LÆS OGSÅ: Emilie er muligvis set i Korsør søndag morgen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress