Af Maja Grønholdt Jensen - 27/12-15 12:08

Beboere evakueret i Greve på grund af oversvømmelseBeboere evakueret i Greve på grund af oversvømmelse

I flere kommuner er beredskabet på overarbejde på grund af vandmasserne. Risiko for digebrud ved Vejle.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto)

Beboere i 20 lejligheder i Greve er søndag blevet evakueret på grund af oversvømmelse.

De berørte er anbragt i et fælleshus, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

LÆS OGSÅ: Frem med kælken: Her kommer sneen

Ligesom flere andre steder i landet er en å gået over sine bredder efter nattens voldsomme regnskyl.

I ejendommen på Fyrrehegnet er vandet trængt ind i stuelejlighederne, og der er risiko for overgang i elinstallationer.

LÆS OGSÅ: Beredskabsstyrelsen sender alle pumper til Sønderjylland

Flere steder i landet har myndigheder travlt med at bekæmpe vandmasserne.

I det centrale Vejle er vandet søndag formiddag begyndt at sive fra flere gader, men en del mennesker oplever vand i kældre.

Samtidig er der et usædvanligt stort pres på Vejle Å, oplyser vandsløbsingeniør Paul Landsfeldt i Vejle Kommune.

- Vandet står helt op til kanten af digerne ved Vejle Å, fortæller han.

Det er store vandmængder fra oplandet, som er årsag til fænomenet.

Et enkelt dige, som beskytter blandt andet et gymnasium og nogle kolonihaver, er særligt udsat. Her er vandet nået over kanten.

- Vi følger situationen nøje, siger Paul Landsfeldt. Sidst på formiddagen søndag er der risiko for digebrud, tilføjer han.

Den ekstraordinære situation har fået Københavns Brandvæsen til at sende store pumper og mandskab til Aabenraa, for at bistå de lokale kolleger.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Dansk mand anholdt i Thailand: Mistænkt som narkokurer

LÆS OGSÅ: Danmarks sidste fem posthuse kan snart forsvinde

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress