Af Anders Malling Beck - 27/06-15 10:27; Opdateret: 27/06-15 22:24

Mange flere ghetto-unge får studenterhue påMange flere ghetto-unge får studenterhue på

Stigende antal unge fra udsatte boligområder er kommet med på studentervognen.

storybild

Arkivfoto. (Billede: Polfoto/Arkiv)

Siden 2008 er der sket en nærmest eksplosiv udvikling i antallet af studenterhuer i de 33 mest udsatte boligområder – det er de boligområder, som optræder på regeringens såkaldte 'ghetto-liste'.

Ser man på gruppen af unge mellem 18 og 22 år i disse områder, så gennemførte 16,9 procent en gymnasial uddannelse i 2008. I 2014 var tallet steget til 26,7 procent. Sagt i faktiske tal, gennemførte 838 unge i de udsatte boligområder en gymnasial uddannelse i 2008, mens tallet i 2014 var helt oppe på 1.403.

LÆS OGSÅ: Færre ghetto-unge begår kriminalitet

Drengene avancerer
Tallene stammer fra en analyse, som BL – Danmarks Almene Boliger har lavet i samarbejde med AE-rådet.

Og hvor det tidligere var piger, som var begyndt at rykke i uddannelsessystemet, viser den nye analyse, at det nu er drengene, som for alvor er begyndt at klare sig bedre i forhold til at få en gymnasial uddannelse.

LÆS OGSÅ: Kæmpe investering skal sikre flere boliger til unge

Hvor det i 2008 kun var hver syvende, så er det i dag hver fjerde dreng i et udsat boligområde, som får en studenterhue. Næsten seks ud af ti studenter i de udsatte boligområder har indvandrerbaggrund.

- Det er ikke uventet for mig, at det går fremad med at få de unge i de udsatte boligområder godt i gang i uddannelsessystemet. Men jeg er dog positivt overrasket over, i hvor høj grad det allerede slår igennem i forhold til, hvor mange studenterhuer, der nu havner i de udsatte boligområder, siger BL’s administrerende direktør, Bent Madsen og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Udlændinge i nye job har været i Danmark i årevis

- Der er mange årsager til den positive udvikling, og jeg tror, at vi også nu ser resultaterne af en mangeårig målrettet indsats udført af boligsociale medarbejdere, kommuner, foreninger, lokalt erhvervsliv og frivillig-organisationer i fællesskab. Der har målrettet været arbejdet på at støtte med lektiehjælp, lommepengejobs, mentor- og rollemodels-ordninger og meget andet, så de unge i højere og højere grad både kan - og er motiverede for - at tage en gymnasial uddannelse.


LÆS OGSÅ: Ghetto-kort: Her er hver 10. unge beboer dømt

LÆS OGSÅ: Cepos: Mangel på nydanske iværksættere koster milliarder

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress