Af - 13/04-16 10:35

Er hår i armhulerne tilbage igen?Er hår i armhulerne tilbage igen?

Ny undersøgelse viser, at det kun er en tredjedel, der finder det utiltalende, når kvinder har hår under armene.

Bildstrecke im Grossformat »
Thomas, 24 år, studerende: - Som udgangspunkt er det ikke så lækkert, men hvis det sidder på den rigtige kvinde, kan det være okay. Anne, 25 år, studerende: - Det er fedt, at folk har det, hvis de har lyst til det, men jeg synes ikke, det er specielt attraktivt. Adam, 63 år, pianist: - Det er helt i orden for min del. Det er det mest naturlige, så det skal de bare blive ved med. - Jeg kender ingen mænd, der ville synes, det var okay, at kvinder havde hår under armene, så jeg synes, det er sindssygt mange, der i undersøgelsen synes, det er okay, siger sexolog Paprika Noel til metroxpress. Billedet er et arkivfoto. - Det er en barnliggørelse af kvinders kroppe, når de barberer sig. Men i dag har kvinder ikke samme behov for barnliggørelsen, siger kønsforsker på Roskilde Universitet Karen Sjørup til metroxpress. Kønsforskeren fortæller, at hår er let påvirkeligt overfor modestrømninger, eftersom vi let kan lave om på vores hår – barbere det, farve det eller lade det gro. Jesper Nygart, der er indehaver af Nygart Privathospital, fortæller, at de hår, som flest kvinder vil have fjernet på klinikken, er hår i ansigtet. - Mange kvinder har skægvækst i ansigtet samt hår på hagen og på kinderne, siger Jesper Nygart til metroxpress. Paprika Noel synes, der er noget meget rent og smukt over 'tilbage-til-naturen-kvinder'. Alligevel fortæller sexologen, at hun aldrig selv kommer til at gro en dusk i armhulen. Karen Sjørup tror, der er mange flere kvinder med hår under armene, end vi tror, fordi det er begrænset, hvor tit vi viser armhulen. - Jeg tror især, at mange kvinder vælger ikke at barbere sig under armene, når det er vinter, forklarer Karen Sjørup. - Fjerner man ikke sine hår under armene, så barberer man heller ikke sine ben eller sin tissekone. Jeg tror, at den kvinde, der har hår under armene, også har hår alle de andre naturlige steder, siger Paprika Noel.

Metroxpress har fået lavet en ny undersøgelse, der viser, at der er lige så mange, der synes, det er utiltalende, når kvinder har hår under armene, som der er folk, der synes, det ikke er utiltalende. Det gælder både mænd og kvinder.

På benene, på hovedet og forneden. Der gror hår mange steder på kvindekroppen, men det hører til sjældenhederne at se en kvinde med en ordentlig dusk under armene.

Man skulle tro, at det havde noget at gøre med, at mænd og kvinder fandt behårede armhuler hos kvinder utiltalende. Men det er ikke tilfældet.

I en ny undersøgelse, som metroxpress har fået foretaget af YouGov, er kun 35 procent af kvinderne helt eller delvist enige i, at det er utiltalende, når kvinder har hår under armene, mens det samme antal er helt eller delvist uenige. Resten ved ikke, hvad de skal synes.

Også når man spørger mændene, er der næsten lige så mange, der finder det tiltalende som utiltalende, når kvinder lader håret gro i armhulen.

Det overrasker mig helt vildt, at så mange mænd ikke finder det utiltalende, når kvinder har hår under armene. Men det er jo meget naturligt med hår under armene, så derfor er resultatet af undersøgelsen da dejligt positivt.
Det siger sexolog Paprika Noel til metroxpress.

Hun tror, der er flere og flere, der finder hår tiltrækkende, som en modstrøm til de kunstige bryster, de tatoverede øjenbryn og hair extensions.

LÆS OGSÅ: Gymnasieelevs opråb: Hvorfor skal jeg skamme mig over behårede armhuler?

At der er flere og flere kvinder, der vælger ikke at få fjernet deres hår under armene, kan data fra Nygart Privathospital bekræfte. På klinikken kan kvinder blandt andet få fjernet hår under armene med laser.

Data fra det seneste år viser, at antallet af kvinder, der kommer for at få fjernet hår under armene, er faldet med 30 procent. Den tendens står i stor kontrast til, at klinikken det seneste år har haft en fremgang i antallet af hårfjerninger på 40 procent.

LÆS OGSÅ: Inspirende: Se billederne af en ny slags undertøjsmodeller

Jesper Nygart, der først fik gravet tallene frem, da metroxpress henvendte sig, lægger ikke skjul på, at han er overrasket over hans nyfundne viden.

- Det kan jo skyldes, at vores kvinder selv vil barbere hårene, men ellers kan jeg simpelthen ikke forklare, hvorfor der netop er en tilbagegang på hår under armene, siger han.

LÆS OGSÅ: Får man kraftigere hår, der hvor man barberer sig? Få svar her

Kønsforsker på Roskilde Universitet Karen Sjørup forklarer, at hår på især mandekroppen er blevet mere populært end for nogle år siden, i takt med at blandt andet hipster-skægget har vundet indpas. Og mandeskæggets popularitet drypper nu på kvinders armhulehår.

I Sex-And-The-City-perioden skulle både mænd og kvinder være mere glatbarberede. Men nu forbinder vi ikke længere hår med det primitive. Dramatikken omkring naturlige kropshår er dæmpet, og nu må man godt være lidt mere naturlig.
Det siger Karen Sjørup til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Derfor skal du IKKE barbere dig forneden

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress