Af Ritzau - 11/05-16 11:34

Kristian Jensen lover at kæmpe loyalt for Europol-aftaleKristian Jensen lover at kæmpe loyalt for Europol-aftale

Kristian Jensen vil kæmpe for dansk deltagelse i Europol. Han forudser dog, det bliver en svær kamp at vinde.

storybild

Udenrigsminister forudser svære forhandlinger, når det kommer til at få en ny parallelaftale om Europol på plads. (Billede: Scanpix/Jens Astrup)

Uret tikker nu for alvor for udenrigsminister Kristian Jensen (V), hvis Danmark fortsat skal være med i det europæiske politisamarbejde, Europol.

EU-Parlamentet vedtager onsdag det nye Europol-samarbejde, og det betyder, at Danmark har et år til at forhandle en parallelaftale på plads - ellers bliver vi kastet ud af politisamarbejdet.

Der kommer næppe til at lande en hurtig aftale, forudser udenrigsministeren.

- Det bliver nogle svære forhandlinger. Vi ved ikke, hvad interessen er fra de andre lande, og om de er interesseret i at lave et nyt parallelaftalesystem til os. Men omvendt, så er det noget, vi er nødt til at få testet af, siger han.

- Når jeg siger, det er svært, så betyder det ikke, at jeg ikke vil arbejde for det.

Det er altafgørende for danskernes sikkerhed, at Danmark fortsat er med i samarbejdet, understreger ministeren.

- Hvis dansk politi skal give danskerne den tryghed, vi har brug for, så kræver det en deltagelse i Europol. Den politiske løsning må vi finde, og det tror jeg, vi kan, siger Kristian Jensen.

Han vil ikke kommentere, om det bliver aktuelt med en ny folkeafstemning om retsforbeholdet.

- Det vil jeg ikke tage stilling til. At have en Plan B betyder, at man fjerner fokus fra Plan A, og vi har kun en Plan A, og det er en parallelaftale, siger Kristian Jensen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress