Af ritzau - 22/09-16 13:08; Opdateret: 22/09-16 14:42

Nye Borgerlige har tre ultimative krav til en statsministerNye Borgerlige har tre ultimative krav til en statsminister

Der er tre ting, der skal opfyldes, før Nye Borgerlige vil pege på en borgerlig statsminister.

Det nye højrefløjsparti Nye Borgerlige har tre ultimative krav for at pege på en statsminister, fortæller stifter og partiformand Pernille Vermund på et pressemøde.

- Jeg vil pege på den borgerlige statsministerkandidat, som vil gennemføre de tre krav, vi har: Stoppe asylbehandlingen i Danmark, stille krav om selvforsørgelse til udlændinge og udvise kriminelle udlændinge efter første dom.

- Det er ultimative krav i forhold til at pege på en statsminister.

- Hvis ikke vi får bugt med de problemer, så kan alt andet være ligegyldigt.

Partiformanden, der onsdag kunne aflevere sine vælgererklæringer og anmelde sig som opstillingsberettiget hos Social- og Indenrigsministeriet, kan også godt finde på at pege på sig selv som statsminister.

- Vi vil aldrig flette fingre med venstrefløjen for at vælte en borgerlig statsminister, siger Pernille Vermund.

Nye Borgerlige har anmeldt sig som opstillingsberettiget og afventer den endelige godkendelse fra Social- og Indenrigsministeriet. Sagsbehandlingen kan tage et par uger.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress