Af Lars Dinesen - 11/06-15 06:51

Utilfredshed med folkeskolereform vokser blandt forældreUtilfredshed med folkeskolereform vokser blandt forældre

Det er både skolegangen generelt og de lange skoledage, som forældrene kritiserer i en ny undersøgelse

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/Dresling Jens)

Utilfredsheden med den nye folkeskolereform er støt stigende blandt forældrene til børn på landets folkeskoler.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af landsorganisationen Skole og Forældre.

Organisationen har i maj 2015 spurgt forældre til børn i folkeskolen, hvor tilfredse de er med folkeskolereformens forskellige elementer, samt nogle generelle tilfredshedsspørgsmål, skriver TV2.dk

Andelen er forældre, der er utilfredse eller meget utilfredse med reformændringerne er steget fra 23 procent i september 2014 til 37 procent i maj 2015.

Utilfredsheden med elevernes skolegang generelt er ligeledes stigende fra 16 procent i september 2014 til nu 30 procent i maj 2015.

LÆS OGSÅ: Brønshøj Skole efter reformen: - I sidste uge havde vi nul syge

Forældrene er heller ikke tilfredse med de lange skoledage. I september 2014 var 27 procent af forældrene utilfredse. I maj 2015 er tallet steget til 35 procent.

910 respondenter har deltaget i undersøgelsen.

Formanden for forældreforeningen Skole og Forældre, Mette With Hagensen, er generelt positiv over for folkeskolereformen.

LÆS OGSÅ: Professor: Form for protest bag lærernes høje sygefravær

Hun understreger dog, at kommunerne ikke har penge nok til, at skolerne kan få reformen til at virke efter hensigten.

- Flere kommuner vælger at spare på folkeskoleområdet i år samtidig med, at de skal implementere reformen. Vi kan ikke lave de tiltag i reformen med de ressourcer, der er på den enkelte skole, siger Mette With Hagensen til TV2.dk

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress