Af Maja Grønholdt Jensen - 24/10-15 10:43

Anklager: Fiktivt bombeangreb mod asylcenter bør medføre fængslingAnklager: Fiktivt bombeangreb mod asylcenter bør medføre fængsling

35-årig lavede video, hvor Hanstholm Asylcenter bombes med missiler. Sigtes for tre brud på straffeloven.

storybild

(Billede: Polfoto - Asylcenter i Hanstholm)

Manden bag et videoklip, som viser et fiktivt bombeangreb mod Hanstholm Asylcenter, bør varetægtsfængsles for trusler.

Det er den foreløbige vurdering fra anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands politi.

Lørdag er der derfor grundlovsforhør i Retten i Holstebro klokken 13.

LÆS OGSÅ: Forskelsbehandling? DSB må gerne køre flygtninge i bus, vurderer chefanklager

Den 35-årige mand blev anholdt fredag eftermiddag.

Om onsdagen havde han offentliggjort et videoklip, der viser, hvordan asylcentret bliver bombet med to missiler.

Klippet blev lagt ud på Facebook, hvor det blev delt med andre, og det medførte, at ansatte og asylsøgere på Hanstholm Asylcenter også kunne se det.

Manden har ved anholdelsen tilstået, at han har skabt og derefter delt klippet.

Forud for retsmødet ønsker anklager Camilla Berg ikke at gå i detaljer med sagen.

- Han har erkendt de faktiske omstændigheder, men har ikke erkendt at have haft til hensigt at fremsætte trusler, siger hun til Ritzau.

I retsmødet skal en dommer blandt andet taget stilling til dette aspekt.

Politiet har rejst tre sigtelser, fremgår det af en pressemeddelelse udsendt fredag aften.

For det første vold mod tjenestemand. Dernæst for trusler på livet. Og endelig for overtrædelse af den såkaldte racismeparagraf.

LÆS OGSÅ: Endnu en svensk bygning påtænkt flygtninge i flammer

Fredag skrev politiet i pressemeddelelsen, at grundlovsforhøret lørdag vil blive holdt bag lukkede døre.

Beslutning om dørlukning træffes dog af dommeren.

Tidligere i Danmark har der i forbindelse med de sidste to måneders strøm af flygtninge og migranter kun været enkelte fremmedfjendske episoder.

En mand fra det højreradikale miljø sigtes for eksempel for at have angrebet et asylcenter på Djursland.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Flygtningestrøm sætter ny rekord i Grækenland

LÆS OGSÅ: Tysk politi frygter racistisk vold mod migranter

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress