Af David Andersen - 24/06-15 18:35

Pape: Realistisk set skal vi ikke i regeringPape: Realistisk set skal vi ikke i regering

Konservative er ikke kommet tættere på regeringsdeltagelse efter onsdagens forhandlinger.

storybild

Konservatives formand Søren Pape tror ikke på, at partiet kommer med i Venstres regering. (Arkivfoto) (Billede: Polfoto)

Onsdagens forhandlinger mellem Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, og De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, har ikke rykket ved sandsynligheden for, at De Konservative kommer med i Danmarks næste regering.

Det fastslår Søren Pape Poulsen, da han kommer ud af forhandlingslokalet.

- Vi har igen haft en rigtig god drøftelse af det grundlag, en kommende regering eventuelt kunne dannes på, siger han.

LÆS OGSÅ: Løkke: Jeg skal kunne se mig selv i spejlet

Men han gør det samtidig klart, at det næppe bliver en regering med konservative ministre.

- Realistisk set ser vi os ikke som del af en regering, siger Pape.

De Konservatives mærkesager i forhandlingerne har været ønsker om at sænke topskatten, fastfryse grundskylden, sikre mere politi og bedre forhold for erhvervslivet.

LÆS OGSÅ: Thulesen Dahl: Regnestykket passer ikke med nulvækst

Men i og med at Dansk Folkeparti er blevet landets største parti er det op ad bakke for Konservative at få partiets ønsker til den økonomiske politik igennem. Alligevel ser Søren Pape gode muligheder for at få indflydelse som støtteparti.

- Der skal laves et regeringsgrundlag, og jeg forstår godt, at Lars Løkke Rasmussen gerne vil vide, hvor langt væk et parlamentarisk grundlag vil være, siger Søren Pape Poulsen.

Allerede før mødet med Løkke erkendte Pape, at det næppe blev hans parti, der kom til at være medforfatter til grundlaget for en kommende regering.

- Vi skal ikke ind og skrive de sidste streger på et regeringsgrundlag. Det bliver der nok andre partier, der skal, lød det fra partiformanden før forhandlingerne.

LÆS OGSÅ: Thulesen Dahl: Venstre har ikke rykket sig nok

LÆS OGSÅ: Qvortrup: Disse DF- og V-politikere er i spil til en ministerpost

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress