Af Ritzau - 11/10-16 15:42; Opdateret: 11/10-16 16:20

Knivstik på graver var helt inde at ramme halshvirvlenKnivstik på graver var helt inde at ramme halshvirvlen

Flere blodårer blev ramt, da en 40-årig kvinde blev stukket i halsen på sit kirkekontor sidste år.

storybild

Sagen mod en 68-årig mand bliver ført i lånte lokaler i Københavns Byret i stedet for Retten i Roskilde. Arkivfoto (Billede: Free/Per Johansen)

Der blev lagt en vis styrke i, da en 40-årig kvinde sidste år blev dræbt af knivstik på sit kontor ved Sneslev Kirke.

Obduktionen af kvinden har vist, at såret blev dybere, jo længere bagud mod nakken, våbnet blev ført. Det forklarer overlægen, der som retsmediciner var med til at obducere liget.

- På højre side af halsen er der snitsår fra forsiden og bagud mod nakken. Det er overfladisk fortil og bliver dybere, jo længere bagud man kommer.

- Snitsåret er så dybt, at det i starten laver læsion af de overfladiske halsmuskler. Herefter skærer den i ydre og dybere blodårer og ved nakken rammer den halshvirvlen, siger retsmedicineren.

Hun afgiver forklaring i sagen, hvor en 68-årig mand er tiltalt for at have dræbt sin ekskone i december sidste år.

Kvinden blev fundet af en ansat ved kirken 30. december. Ifølge undersøgelser døde kvinden formentlig et døgn inden.

Ved obduktionen bliver der lagt vægt på, at den dræbte ikke havde afværgelæsioner. Derudover blev der formentlig lagt styrke i stikket, forklarer overlægen.

- Stikket kræver noget kraft, fordi det er helt inde at skære i knoglen. Vi bed også mærke i, at der ikke var læsioner efter at have værget for sig. Det tyder på, at det er gået hurtigt, siger hun.

Den 68-årige nægter sig skyldig. Han har selv tidligere på dagen givet sin version af sagen og afviser at have været drevet af jalousi. Den 40-årige kvinde gik fra ham et par uger før drabet til fordel for en anden mand.

Med undtagelse af sin egen forklaring har den tiltalte ikke gjort meget væsen af sig i løbet af retssagens første dag.

Iført grå sweater over en ternet skjorte, kondisko og smalle briller har han stille lyttet til anklageren og en række vidners udsagn.

En af dem er formanden for kirkens menighedsråd, der fandt liget af kvinden.

- Jeg ser hende (offeret, red.) ligge på gulvet, idet jeg træder ind. Jeg skynder mig hen for at se, om hun er besvimet, og jeg kalder på hende og skubber til hendes ben. Der er ingen tvivl om, at hun er død, sagde han i retten.

Der ventes at falde dom i sagen 21. oktober.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress