Af Ritzau - 25/11-16 07:05; Opdateret: 25/11-16 14:56

Røde partier vil genåbne landbrugspakke efter EU-ændringerRøde partier vil genåbne landbrugspakke efter EU-ændringer

Røde partier glæder sig over ændret landbrugspakke. Men den koster både landmænd og miljø dyrt, lyder det.

storybild

Socialdemokratiet og Enhedslisten kræver landbrugspakken genåbnet, efter den er blevet rettet til som følge af EU-krav. (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

Landbrugspakken har levet en ombrust tilværelse. Den har skabt splid i blå blok, væltet en minister og fået massiv kritik af forskere og oppositionen.

Torsdag aften meddelte Miljø- og Fødevareministeriet, at man retter i pakken i "en fælles forståelse" med EU. Kommissionen har nemlig været bekymret for, om pakken vil leve op til EU-regler om miljøbeskyttelse.

Den seneste udvikling i sagen glæder selvsagt Socialdemokratiet, Enhedslisten og De Radikale, der har været blandt landbrugspakkens højlydte kritikere.

- Regeringen har håndteret landbrugspolitikken som et stykke vådt håndsæbe, siger fødevareordfører Simon Kollerup (S).

Han opfordrer regeringen til at bruge de igangværende forhandlinger om et nyt regeringsgrundlag til at genåbne landbrugspakken.

- Der er brug for ro og tryghed om landbrugets og miljøets fremtid. Det er skandaløst, at det borgerlige-liberale Danmark kan misrøgte både miljøet og landbruget i en sådan grad, at det er helt ubegribeligt, siger Simon Kollerup i en pressemeddelelse.

Hos Enhedslisten glæder miljø- og landbrugsordfører Maria Reumert Gjerding sig over, at "miljøet og naturen nu får en større beskyttelse". Hun er enig med Socialdemokratiet i, at landbrugspakken nu må genåbnes.

- Det er helt tydeligt, at EU deler vores opfattelse: At landbrugspakken medfører en helt uacceptabel forurening af miljøet. Nu er regeringen blevet tvunget til at indføre en lang række miljøtiltag for at kompensere.

- Det er et skridt i den rigtige retning, men vi er ikke i mål. Landbrugspakken medfører stadig en stor forurening, siger Maria Reumert Gjerding.

Hos De Radikale kalder miljø- og landbrugsordfører Ida Auken det et "godt første skridt".

- Det her er et rap over nallerne til regeringen. Regeringen har hele tiden holdt fast i, at der ikke skulle laves noget om i landbrugspakken, så det her et stort nederlag.

- Det her er ikke med til at beskytte vores vand, men det er et stort skridt, siger hun.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress