Af Agnete Finnemann Scheel - 26/09-15 15:44

Ældre mand dræbt i flystyrt ved SorøÆldre mand dræbt i flystyrt ved Sorø

Et svævefly styrter lørdag eftermiddag ned ved Sorø. Havarikommissionen arbejder på at finde årsagen.

En ældre mand mistede lørdag eftermiddag livet, da han i et svævefly styrtede ned ved Fjenneslev uden for Sorø.

Det oplyser vagtchef Stefan Jensen, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Ulykken skete klokken 14.24, da flyet var ved at lande på en mark, der ligger et par kilometer fra den flyveplads, hvor Midtsjællands Svæveflyveklub holder til.

Politiet har ikke oplysninger om, hvorvidt manden kom fra denne klub.

Der er tale om en mand fra Slagelse, der er omkring 81 år. De pårørende er underrettet, oplyser vagtchefen.

Da der blev slået alarm om ulykken, sendte Forsvarets Søredningstjeneste en helikopter til stedet, og også redningsfolk fra det lokale beredskab kom hurtigt til stede.

Også Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi arbejder på stedet, men det bliver op til Havarikommissionen at klarlægge de nærmere omstændigheder ved ulykken.

LÆS OGSÅ: En dansker er kvæstet under pilgrimsfærd ved Mekka

LÆS OGSÅ: Bil og lastbil tørner sammen: En mand dræbt

LÆS OGSÅ: Flygtningebåd forliser ved Tyrkiet og 22 omkommer

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress