Af - 31/10-16 12:41; Opdateret: 31/10-16 13:43

Model-Mette fik en sms fra blikkenslageren: Nu blokerer Facebook hendeModel-Mette fik en sms fra blikkenslageren: Nu blokerer Facebook hende

Mette Munkø skrev et kritisk Facebook-opslag om en blikkenslagers 'søde' sms. Nu anmelder folk hendes nøgne modelbilleder til Facebook.

Bildstrecke im Grossformat »

Nudeart-model Mette Munkø har skrevet et opslag på Facebook, der er gået viralt med tusindvis af kommentarer.

I opslaget skælder hun ud over, at en blikkenslager har sendt hende en 'flirtende' sms på hendes hemmelige nummer, som hun ikke ønsker skal videregives til fremmede personer uden hendes samtykke.

LÆS OGSÅ: Mette fik en 'sød' besked fra blikkenslageren: - Jeg føler mig meget krænket

Flere medier - herunder også metroxpress - har bragt historien, hvilket har øget opmærksomheden omkring den unge models opråb på Facebook.

Det er dog langt fra alle, der er på Mette Munkøs side, fortæller hun til metroxpress.

- Jeg fået mange vrede og hadske reaktioner. Folk har åbenbart nok noget hverdagsvrede, som de synes skal gå ud over mig, fordi jeg står frem og udtrykker min holdning. Det er ren jantelov, siger Mette Munkø til metroxpress.

Hun forklarer, at mange brugere har anmeldt hendes profil til Facebook. Angiveligt fordi hun har en række nudeart-billeder af sig selv liggende på profilen.

På flere af billederne ses hun blandt andet topløs, men brysterne er dog sløret.

- Folk anmelder mine billeder til Facebook., som så er begyndt at lukke min profil hver femte minut, så jeg kan kun se min profil, men ikke gøre noget.

- Det er helt grotesk. Mit erhverv er lige professionelt som en blikkenslagers. Det eneste, jeg har forsøgt at gøre opmærksom på, er, at jeg har et ønske om at være herre i eget hus og selv bestemme over mine egne private kontaktoplysninger, som jeg ikke ønsker skal deles med fremmede, siger Mette Munkø, der har haft hemmelig telefonnummer og adresse, siden hun var barn.

Årsagen er, at hendes mor og stedfar begge er fængselsbetjente, og hun som voksen har valgt at arbejde som nudeart-model, fortæller hun.

- Det er som om, at jeg ikke har lov til at sige nej tak til at tolke et kompliment som uromantisk, bare fordi jeg er en smuk pige med det arbejde, jeg nu engang har, siger Mette Munkø, der føler det som om, hun er endt i en omvendt shitstorm.

- Jeg ved godt, at jeg med mit opslag har sat mig i en endnu mere sårbar position. Men der er også mange kvinder, der har skrevet til mig og fortalt, at de har oplevet noget lignende, men hvor personen er gået hen og blevet en stalker og truet dem på livet.

Du kan se Mette Munkøs stærkt omtalte Facebook-opslag nedenfor:

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress