Af David Andersen - 26/12-15 12:35

Forbrugerråd: Nogle husejere må selv betale ved stormflodForbrugerråd: Nogle husejere må selv betale ved stormflod

Kommuner og entreprenører bør tage ansvar for at sikre nybyggeri mod stormflod, mener Forbrugerrådet Tænk.

storybild

Stormflodsskader kan koste dyrt. (Billede: Polfoto)

Med nutidens viden om, hvordan man minimerer risiko for skader ved stormflod, kan det blive nødvendigt at justere stormflodsordningen, så det kun er boligejere, der helt uforvarende bliver ramt af skader, der kan få erstatning.

Det siger Vagn Jelsøe, vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk, til et forslag fra interesseorganisationen Forsikring & Pension, som ifølge Jyllands-Posten vil ændre stormflodsordningen, så nybyggede huse ikke kan få erstatning fra den offentlige kasse.

LÆS OGSÅ: Ski-rejseforsikring: Pas på du ikke kommer galt afsted

- Men hvis ordningen skal begrænses til kun at omfatte gamle bygninger, så er det vigtigt, at kommunerne har løftet deres ansvar for, at der er en ordentlig risikoanalyse, når der bliver givet byggetilladelser, siger Vagn Jelsøe.

- Det er også vigtigt, at entreprenørerne løfter deres del af ansvaret for eksempel i form af garantier for klimasikring af husene, tilføjer han.

Men under de forudsætninger er Forbrugerrådet Tænk ikke afvisende over for, at det kan blive nødvendigt at lade de mere risikovillige boligejere selv betale for stormflodsskader, som i dag er dækket af den offentlige ordning.

- Jeg tror, at der er brug for, at samfundet træder til ved de helt uforudsete katastrofer. Hvis kommunernes risikoanalyse ser fin ud, og ulykken sker alligevel.

LÆS OGSÅ: Har du styr på denne trafik-regel? Hver tredje kender den ikke

- Men hvis et hus er opført med kalkuleret risiko, kan man godt diskutere, om det er en samfundsmæssig opgave at hjælpe til, siger Vagn Jelsøe.

Både Forbrugerrådet og Forsikring & Pension er repræsenteret i Stormrådet, der afgør, hvornår der er tale om stormflod, der kan udløse erstatning til boligejere.

Ifølge Forsikring & Pension ved man i dag så meget om stormflodsskader, at det er muligt at forudse, hvilke områder der rammes, når storme raser. Desuden er det muligt at bygge nye huse, der kan modstå klimaskader.

Derfor bør kun ældre huse være dækket af forsikringsordningen, som alle husejere betaler til over deres private forsikring, lyder det i Jyllands-Posten.

LÆS OGSÅ: Forsikringernes organisation forbyder nu gps-sporing

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress