Af - 30/09-15 10:27; Opdateret: 05/11-15 15:07

HPV-krig: Vaccine-firma klager over Statens Serum InstitutHPV-krig: Vaccine-firma klager over Statens Serum Institut

Sanofi Pasteur MSD, der står for at sælge HPV-vaccinen Gardasil, appellerer nu Statens Serum Instituts beslutning om at vælge konkurrentens vaccine til det danske vaccinationsprogram.

storybild

HPV-vaccinerne Gardasil og Cervarix konkurrenter om at blive valgt til det danske børnevaccinationsprogram. (Billede: Polfoto)

Der er udbrudt en sand HPV-vaccine-krig i Danmark, efter at metroxpress i fredags kunne fortælle, at Statens Serum Institut har valgt at skifte den nuværende HPV-vaccine, Gardasil, ud med konkurrenten Cervarix i det danske børnevaccinationsprogram.

Det får nu Sanofi Pasteur MSD, der sælger Gardasil i Danmark, til at appellere afgørelsen fra Statens Serum Institut.

- Danske piger risikerer nu at blive nægtet adgang til den bedste vaccine for beskyttelsen af HPV-relateret sygdomme. Vi er parate til at kæmpe for, at alle piger og drenge modtager den mest komplette HPV-vaccination på markedet, siger John Frost, Country Leader Sanofi Pasteur MSD Danmark.

Gardasil er blevet givet til stort set alle de godt 500.000 danske HPV-vaccinerede kvinder, da Sanofi Pasteur MSD er blevet valgt til at levere vacciner til det danske børnevaccinationsprogram, siden vaccinen blev indført i Danmark.

Men fra næste år skal GlaxoSmithKline, som laver Cervarix, levere op mod 100.000 HPV-vacciner til det danske vaccinationsprogram.

Et af argumenterne for at vælge Gardasil ved de tidligere udbud har været, at den også beskytter mod kønsvorter, hvilket Cervarix ikke gør. John Frost forstår derfor ikke, at Statens Serum Institut har valgt konkurrenten denne gang.

- Ved oprindeligt at vælge Gardasil, har de danske myndigheder demonstreret overfor verden, at indvirkningen ikke kun på svære celleforandringer i livmoderhalsen, men også på kønsvorter for både unge kvinder og mænd, skulle forbedres. Beslutningen var et vigtigt element i at opnå forbedrede sundhedsresultater i den danske befolkning, siger John Frost.

LÆS OGSÅ: Eksperter: Ny HPV-vaccine er ikke mere sikker

LÆS OGSÅ: Praktiserende læger: Lad os vente med ny HPV-vaccine

LÆS OGSÅ: Danmark dropper omstridt HPV-vaccine

LÆS OGSÅ: Over 1500 piger har formodede HPV-bivirkninger

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress