Af Lars Dinesen - 30/06-15 15:48

Kærestedrab: 26-årig spærres inde på ubestemt tidKærestedrab: 26-årig spærres inde på ubestemt tid

En ung mand dræbte sin gravide kæreste med insulin og kniv i Svendborg. Han er tirsdag blevet idømt forvaring.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/Olesen Peter Hove)

En 26-årig mand er tirsdag blevet idømt forvaring ved Retten i Svendborg, som har kendt ham skyldig i blandt andet drab.

Forvaring er sammen med fængsel på livstid den eneste sanktion i dansk strafferet, som er uden tidsbegrænsning.

Med insulin, en steakkniv og en pude tog 26-årige Dennis Sommer sin gravide kærestes liv i juni sidste år i hendes lejlighed i Svendborg.

Kvinden - der havde sukkersyge - sov, da hendes kæreste gav hende insulin og derefter narrede hende til at injicere sig selv med store mængder af stoffet.

Dennis Sommer havde justeret hendes insulinpumpe, så hun fik en overdosis.

Og med en steakkniv stak han herefter sin kæreste to gange i halsen og en gang over brystbenet og pressede en pude mod hendes ansigt.

LÆS OGSÅ: Mens 'farlig' drabssigtet er på flugt: Nu peger politi og region fingre ad hinanden

- Det skulle ikke være foregået på den måde, sagde Dennis Sommer i retten.

I ugen op til drabet justerede Dennis Sommer flere gange kvindens insulinpumpe, så hun fik for høje - og potentielt farlige - doser i blodet.

Derfor har retten ud over drab også fundet ham skyldig i grov vold.

Kort efter drabet ringede Dennis Sommer til sin advokat og fortalte, at han havde dræbt sin kæreste. Han sendte også en mail til Ekstra Bladet.

Her skrev han, at han havde haft det dårligt i nogle dage og måtte have smerten ud.

- Fuck fuck nu har jeg slået min kæreste ihjel, som jeg elsker over alt på jorden. Fuck. Det kunne være undgået, skrev han til avisen, der tidligere havde bragt artikler om manden og hans psykiske problemer og kriminalitet.

LÆS OGSÅ: Politiet efterlyser ung mand efter knivstikkeri foran diskotek

Kærestens to små børn var til stede i lejligheden i Badstuestræde i Svendborg, da deres mor mistede livet.

Dennis Sommer dømmes desuden for bedrageri for knap 127.000 kroner, som han begik mod en Fakta i Virum i 2012, hvor han var ansat som souschef.

Han er tidligere dømt for narkohandel og røveri og har fået stillet diagnoserne borderline og posttraumatisk stressyndrom.

Dennis Sommer anker dommen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress