Af - 20/08-15 12:50

1 ud af 5 unge vil ofte hellere være sammen via de sociale medier end personligt1 ud af 5 unge vil ofte hellere være sammen via de sociale medier end personligt

Knap en femtedel af de danske unge vil med jævne mellemrum hellere være sammen over mobilen end at sidde ansigt til ansigt med vennerne.

Der dukker et rødt tal op på skærmen, telefonen giver et bip fra sig og straks flakker blikket til skærmen. Alt andet kommer i anden række for de mobilafhængige unge.

Det viser en undersøgelse, som metroxpress har fået foretaget af analyseinstituttet YouGov. Undersøgelse viser, at hele 45 procent føler sig afhængige af at være online eller tjekke de sociale medier. 18 procent af de 18-29-årige danskere vil med jævne mellemrum hellere sende en besked på Snapchat til kammeraterne end at sidde og hygge i sofaen med de samme.

Tallene stemmer godt overens med konklusionerne fra flere eksperter i et dokumentarprogram, der gå i luften på TV 2 i aften. 'Når mobilen ta'r magten' undersøger, hvilke konsekvenser mobiltelefonen har for vores liv og hverdag.

TV2 har undersøgt hvor meget tid en almindelig 1. g klasse i Skjern bruger på ikke-undervisningsrelevante online tjenester i undervisningstiden – og resultatet er rystende.

LÆS OGSÅ: Blodig video: Så afhængige er vi af smartphones

Hele 44 procent af elevernes computertid bliver brugt på noget, der intet har med undervisningen at gøre.

Tidligere gymnasielærer, og nu forsker i motivation og klasseledelse ved Aarhus Universitet, Dorte Ågård fastslår:

- Jeg tror faktisk at vi om ti år vil se tilbage på den periode vi befinder os i lige nu og sige: Hold da fast hvor det sejlede den gang.

Det er dog ikke kun de unge, der står for skud, også de voksne lever livet igennem en trykfølsom skærm.

LÆS OGSÅ: Fantom-SMS'er narrer to ud af fem danskere

LÆS OGSÅ: 5 råd: Sådan holder du hackerne fra din Facebook-profil

Vi ser koncerter gennem vores mobil, vi svarer på sms’er midt i møder, og heller ikke på ferien holder vi danskere fri fra mobilen. I dag er der endda charterhoteller, hvis største salgsvare er gratis og lynhurtigt wifi.

Førende psykologer er bekymrede for vores store mobilforbrug:

- Livskvaliteten består i, at man er til stede nu og her i de ting der sker omkring en. Og hvis du så ikke er til stede, fordi du bruger mere tid på din smartphone, så taber du indhold i dit reelle liv. Nu er vi ikke sammen længere, men vi er fælles om at være på nettet hver for sig, siger psykolog Morten Fenger.

Han oplever flere patienter – specielt unge – som har udviklet en direkte afhængighed af deres smartphone.

LÆS OGSÅ: Ung studerende vækker viral vrede med denne selfie

Mobiler på fødegangen

- Læg nu for helvede den telefon væk, udbryder en jordemor på Regionshospitalet i Randers.

På de danske fødegange oplever jordemødrene, at mobiltelefonerne er et større og større problem. Jordemødrene er dybt bekymrede over, at nybagte forældre ofte bruger mere tid på at tjekke likes og uploade billeder på Facebook, end på at se deres nyfødte barn i øjnene.

- De første timer er så afgørende for barnets tilknytning til forældrene, og jeg ville sådan ønske, at de ville lade deres mobiltelefoner ligge i tasken. Bare et par timer, fortæller jordemoder Ida Asbøg Nielsen fra Regionshospitalet i Randers.

LÆS OGSÅ: Forbrugerstyrelsen vil styrke de unge på sociale medier

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress