Af Ritzau - 07/10-16 23:12; Opdateret: 08/10-16 09:07

30-årig skudt og dræbt på åben gade i København30-årig skudt og dræbt på åben gade i København

Manden var blandt fire, der sent fredag blev ramt af skud på Østerbro i København. Tre andre er såret.

storybild

Der har den seneste uges tid været adskillige skudepisoder i København. Her er det fra en episode på Christiania. (Billede: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen)

En 30-årig mand er død, efter at han fredag aften blev ramt af skud på Østerbro i København.

Det oplyser Torben Svarrer, der leder efterforskningen, natten til lørdag til Ritzau.

I alt blev fire personer ramt af skud. De tre øvrige ofre er uden for livsfare.

- Det er den hårdest sårede, der nu er død. Der er tale om en mand fra hovedstadsområdet. Hans pårørende er underrettet, siger efterforskningslederen.

Skyderiet blev anmeldt klokken klokken 22.24 og fandt sted på Lyngbyvej tæt på Hans Knudsens Plads, oplyste politiet tidligere.

To af de skudramte blev kørt til hospitalet med ambulance. Den tredje dukkede selv op på skadestuen med skudsår.

Et stort område ved Hans Knudsens Plads blev sent fredag blevet afspærret, mens politiet arbejder på stedet.

Afspærringerne løb i første omgang på Lyngbyvej fra omkring Haraldsgade og til Hans Knudsen Plads. Men efter midnat blev afspærringen på Lyngbyvej i retning mod København ophævet igen.

Politiet kan endnu ikke sige noget om mulige motiver for skyderiet. Det står heller ikke klart, om det er banderelateret.

- Det er med i vores overvejelser, om det har forbindelse til bandemiljøet. Vi ved det ikke, men det er nærliggende at tro, med de episoder der har været for ganske nylig, sagde vagtchef Henrik Brix fra Københavns Politi ved 23-tiden.

Han henviser til, at der i løbet af den seneste uge har været flere skyderier i København.

En udbrændt bil blev kort efter skyderiet fundet i Lyngby. Politiet knytter den til hændelsen på Østerbro.

- Det er vi faktisk meget sikre på. Det ville være for tilfældigt, hvis en bil af samme mærke og farve, som vidner har set, skulle være udbrændt i samme område, siger Torben Svarrer.

Bilen bliver bevogtet af politiet. Ingen er anholdt i sagen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress