Af - 06/06-13 06:00; Opdateret: 06/06-13 07:37

Udlejere presser unge til at droppe boligsagerUdlejere presser unge til at droppe boligsager

Trods medhold i Huslejenævnet får mange unge ikke de penge tilbage, udlejere har snydt dem for. Udlejerne erkender problemet, der er i stærk stigning.

storybild

Selvom Huslejenævnet giver lejeren medhold, er der ingen garanti for at man får sine penge. Udlejere trækker nemlig sager i langdrag - enten fordi de er kyniske eller ganske enkelt fordi de ikke har råd til at betale tilbage. (Billede: Colourbox)

Tusindvis af unge betaler for meget i husleje, og mange kender ikke muligheden for at klage til Huslejenævnet og få sat lejen ned. Men selv hvis man går til Huslejenævnet og får medhold, er man ikke sikker på at få sine penge.

Nogle udlejere spekulerer nemlig koldt og kynisk i at trække sagerne i langdrag i håb om, at lejeren dropper at føre sagen, fordi det er for besværligt.

LÆS OGSÅ: Lejere fuppes for 860 millioner

»Det er meget almindeligt, at udlejer ikke vil respektere Huslejenævnets afgørelse,« fortæller lejeadvokat Helle Vibeke Paulsen, der selv har haft mere end 100 af den slags sager.

»Der er rigtig mange, der tager sagen en tur i Boligretten, for så er det pludselig lejeren, der har bevisbyrden,« tilføjer hun.

LÆS OGSÅ: Unge snydes i værelseshelvede

Dermed kan sagen trækkes i langdrag i årevis, hvilket kan virke uoverkommeligt for mange unge mennesker.

»Der er mange, der giver op – man har ikke lyst til at spilde sit liv på det. Derfor skal man overlade det til professionelle,« lyder det fra Claus Højte, der er direktør i Lejernes LO i Hovedstaden.

LÆS OGSÅ: Vi kan spare kassen på bolig – men aner det ikke

Han tilføjer, at antallet af sager har været i stærk stigning de seneste tre-fire år.

Hos Sammenslutningen af private udlejere erkender indehaver Mark Jensen problemet:

»Der er da måske nogle udlejere, der spekulerer i at nægte at betale, men det er da ikke noget, vi står inde for,« siger han.

LÆS OGSÅ: Danmarks singler presser boligpriser op

Huslejenævnet kontrollerer ikke, om lejeren får sine penge:

»Vi har intet overblik over, om udlejerne lytter til afgørelsen,« siger fagchef hos Huslejenævnet i København, Marianne Dons.

LÆS OGSÅ: Løs Københavns boligmangel - flyt Aarhus til Hovedstaden

LÆS OGSÅ: Unge snydes i lejlighedshelvede

LÆS OGSÅ: Lejere fuppes for 860 millioner


Hvad tænker du..?
Find os på Facebook










Følg os på Google+