Af Ritzau - 22/07-16 08:34; Opdateret: 22/07-16 09:23

Kontorfolk og arbejdsmænd: Sygdom er ledelsens ansvarKontorfolk og arbejdsmænd: Sygdom er ledelsens ansvar

En undersøgelse viser, at medarbejdernes helbred bliver ramt, når der bliver travlt i virksomheden.

storybild

Når virksomhederne får flere ordrer, bliver der ikke hyret. Medarbejderne arbejder tværtimod flere timer, og det går ud over helbredet. Det viser en ny undersøgelse. (Genrefoto) (Billede: Free/Colourbox)

Når ordrerne vælter ind, skal ledelsen sørge for, at medarbejderne ikke bliver presset.

Sådan lyder det fra både 3F og HK Privat. En ny undersøgelse viser, at medarbejdernes helbred bliver ramt af travlhed i virksomheden.

- Jeg er bekymret for, at der er så meget fokus på at tjene mere til arbejdspladsen, at man ikke har fokus på medarbejdernes ve og vel, siger Ulla Sørensen, der er arbejdsmiljøpolitisk chef i 3F.

- Arbejdsgiverne er forpligtet til at tilrettelægge arbejdet, så medarbejderne ikke bliver syge af at gå på arbejde. Det står i arbejdsmiljøloven, siger hun.

I 12 år har forskere fulgt mere end 150.000 danskere, der er ansat i produktionssektoren. Forskerne er blandt andet kommet frem til, at antallet af arbejdstimer for hver medarbejder stiger, når virksomheden øger sin eksport.

Det går ud over helbredet. Når eksporten stiger med 10 procent, får mænd 14 procent flere sygedage, kvinder 24 procent. Desuden får kvinderne 17 procent større risiko for hjerteanfald. Det skriver Politiken fredag.

- Sygdom og stress bliver set som noget individuelt: Det er ikke virksomheden, der har et problem, det er dig, der har stress. Dermed løser man ikke de grundlæggende problemer, siger Jesper Schmidt, faglig sekretær i HK Privat.

Dansk Arbejdsgiverforening undrer sig over undersøgelsens resultater. Stress stammer ikke nødvendigvis fra arbejdet, siger organisationen til Politiken, og medarbejderne har selv et ansvar for at tilrettelægge deres arbejdsdag.

- Det er forkert af arbejdsgiverne at fralægge sig ansvaret, siger Jesper Schmidt.

Han mener, at dårlige tider i den danske økonomi betyder, at medarbejderne ikke tør sig fra.

- I 2008 krakelerede det hele. Siden har medarbejderne oplevet, at de ikke har fået lønforhøjelse, og at der ikke er blevet nyansat. De er bange for at blive sagt op, mener han.

Pensionsalderen er blevet hævet. Det er et politisk mål, at danskere skal blive længere på arbejdsmarkedet, påpeger Ulla Sørensen.

- Vi er i fællesskab nødt til at tænke over, hvordan vi kan tilrettelægge arbejdet, så vi ikke bliver syge, siger hun.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress