Af - 23/06-16 21:07

Kasi-Jesper starter priskrig på smykker: Sådan dumper jeg prisenKasi-Jesper starter priskrig på smykker: Sådan dumper jeg prisen

I morgen åbner Amazing Jewelry på Strøget i København. I spidsen for det hele står Jesper ‘Kasi’ Nielsen, som vil sælge dyre smykker til spotpris.

Jesper 'Kasi' Nielsen forklarer her om, hvad han vil med sine butikker. Video: Alex Brøndbjerg. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Til høj deep house-musik og i store åbne lokaler med logoer i neonlys bliver der skudt en priskrig på smykker i gang.

Fredag gør Jesper ‘Kasi’ Nielsen nemlig comeback i smykkebranchen ved åbningen af butikken Amazing Jewelry på Strøget i København.

Selv om Skat kræver 272 millioner af 'Kasi-Jesper' for sponsoraterne af den krakkede håndboldklub AG København og fodboldklubben Brøndby, og han har et udestående for et endnu større beløb med smykkefirmaet Pandora, holder han sig ikke tilbage.

- Det ligner ikke en guldsmed men en klub eller en beachbar, forklarer Jesper ‘Kasi’ Nielsen, da han viser rundt dagen før åbningen af den 256 kvadratmeter store butik.

LÆS OGSÅ: Derfor spinder danskere guld på smykker

Konceptet er ganske simpelt: Han dumper prisen på smykker af guld, sølv og diamanter.

- Vi springer alle leddene over. Det kommer direkte fra fabrikken til butikken, siger han og forklarer, at prisen på smykker i dag er så høj, fordi der er så mange led fra produktionen til forbrugerne.

Intet i butikken koster over 750 kroner, og størstedelen af de 2.000 forskellige smykker koster under 350 kroner.

Smykker, som ifølge Jesper Nielsen ville koste fire gange så meget hos en guldsmed.

- Hvis du sammenligner med en sølvring til 1.200 kroner. Hos os vil den koste 350 kroner, og det er nøjagtig det samme, for den bliver produceret det samme sted.

- De unge gider ikke at betale for meget for tingene, siger Jesper Nielsen, som således mener, at han er ved at ‘revolutionere smykkebranchen’, som han selv har været en del af, først hos Pandora og siden hos Endless Jewelry.

- Det er meget som et tæppefald. Det siger: vofff.. nu blotter vi os. Nu kører det. Jeg tror, uden at det skal lyde højhelligt, at jeg er i gang med at få de unge tilbage til smykkebranchen, lyder det fra Jesper 'Kasi' Nielsen.

LÆS OGSÅ: Kasi-Jesper pønser på nyt stort håndboldprojekt

Selv om han i januar ved Landskatteretten tabte sagen mod Skat, som kræver 272 millioner af ham, mener han ikke, at der er noget galt i at starte noget nyt op, mens sagen stadig kører, og han dermed er truet af konkurs.

- Hvad skulle jeg gøre? Køre ud i Øresund og drukne mig selv? Mine børn skal have noget at spise. Jeg skal jo leve. Videre. Når man er en dygtig forretningsmand, så starter man bare op igen. De kan ikke slå os ned, siger han.

Målet er at åbne 21 butikker rundt om i verden i løbet af 2016. Butikkerne bliver drevet som franchises, så Jesper ‘Kasi’ Nielsen kommer ikke til at eje eller stå for driften af butikken i Danmark.

I Danmark åbner butikker i Vejle, Aarhus og Odense, og der ud over er der butikker på vej i blandt andet London, Mallorca, Tyskland og New York.

- Du skal ligge på det, vi kalder ‘triple-A location’ ligesom her på Strøget. Der går 4.000 mennesker forbi i timen. Det koster spidsen af en jetjager, men til gengæld skal du ikke bruge penge på reklamer, fordi de går automatisk forbi her.

Jesper ‘Kasi’ Nielsen, om valget af placering på Strøget

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress