Af - 07/12-15 12:03; Opdateret: 07/12-15 12:24

Q: Løkke leger bevidst tonedøv når han ignorerer EU-skepsisQ: Løkke leger bevidst tonedøv når han ignorerer EU-skepsis

Når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fastholder, at torsdagens “nej” handler om retsforbeholdet og ikke hele EU, er det farligt spil, siger Henrik Qvortrup.

storybild

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) led endnu et nederlag efter torsdagens EU-nej. (Billede: Polfoto/Bidstrup Stine)

Efter en kort, men intens valgkamp kvitterede danskerne torsdag med et køligt “nej.”

Nu kaster statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sig så ud i en ny kamp, som kan vise sig at blive mindst lige så fatal for den EU-glade regering, hvis de fortsætter med at ignorere den danske EU-skepsis. Sådan lyder analysen fra Henrik Qvortrup, politisk kommentator på metroxpress.

LÆS OGSÅ: Qvortrup om EU-nej: Løkke er den store taber

Netop nu holder statsministeren møde med alle Folketingets partier om valgresultatet, og ifølge Løkke skal møderne alene komme frem til, hvordan Danmark fortsat bliver i Europol.

Man sporer en vis uforståelig tonedøvhed hos statsministeren. Det er meget fikst for Løkke at sige: "Det her handler bare om Europol, den må vi lige ordne."Men han leger ilden.

Sådan siger Henrik Qvortrup.

For nej-partierne og i særlig grad regeringens parlamentariske grundlag, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, kræver meget mere.

- Vi skal have en helt ny EU-politik, siger DF-næstformand Søren Espersen i BT.

Også flere ja-partier, som De Konservative, SF og Socialdemokraterne er klar til at tale mere generelt om EU, mens Løkke og næstformand Kristian Jensen (V) fastholder, at det vigtige nu er at at redde Danmarks medlemsskab er Europol.

LÆS OGSÅ: Valgforsker: Danskernes nej er et nej til mere EU

Og årsagen til at regeringen ikke er villig til at springe ud i den store diskussion med det samme er måske, at regeringen simpelthen ikke kan overskue konsekvenserne af en generel diskussion af Danmarks forhold til EU. Sådan en diskussion foregår i Storbrittanien, som derfor snart skal stemme om, hvorvidt de skal helt ud af EU.

- Men regeringen risikerer, at modstanden og frustrationen vokser sig endnu større mod EU, hvis vælgerne får oplevelsen af, at end ikke det rimelig klare signal fra vælgerne i torsdags er blevet forstået, siger Henrik Qvortrup.


Så jeg mener, de er tonedøve. Måske er de bevidst tonedøve, men i såfald leger de med ilden, for det er en farlig kurs.

Løkke har indkaldt partierne enkeltvis til en drøftelse, som indledes med Liberal Alliance mandag og afsluttes tirsdag, hvor De Konservative klokken 12:30 som de sidste kommer forbi statsministerens embedsbolig.

LÆS OGSÅ: Thulesen Dahl: EU-nej åbner dør på klem for DF i regering

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress