22/05-15 08:14

DF: Tjek jobrotation bedre og stop svindelDF: Tjek jobrotation bedre og stop svindel

Jobrotationsordningen skal tjekkes meget bedre efter budgetoverskridelse, mener DFs arbejdsmarkedsordfører.

storybild

Det skal være slut med, at virksomheder stikker snablen dybt ned i statskassen og svindler med penge til jobrotation. Kontrollen skal skærpes kraftigt, når der er mistanke om svindel efter et overforbrug på trekvart milliard kroner sidste år.

Det siger Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted.

Sidste år skulle virksomheder kunne ansætte vikarer, mens deres medarbejdere opkvalificerede sig, for 859,9 millioner kroner. Men jobrotation sordningen endte med at koste 754,5 millioner kroner mere end det, skriver Berlingske fredag.

LÆS OGSÅ: Venstre og DF vil åbne politiskole i Jylland

Det er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Star, som lægger budgettet for den såkaldte jobrotation sordning, som i 2014 altså endte med at koste 88 procent over det planlagte.

- Først og fremmest skal vi sikre, at der ikke kan ske svindel. Der er sket en masse svigt. Alarmklokkerne i jobcentret burde ringe, når et lille firma som 24Native pludselig skal have så mange i jobrotation, siger Bent Bøgsted.

Han henviser til et konkursramt firma i København, som ifølge tv-programmet Operation X i TV2 mistænkes for at svindle for 35 millioner kroner fra jobrotation. I ordningen uddannes ansatte, mens ledige ansættes i deres sted.

LÆS OGSÅ: V og DF: Skærm forsvarsindustri mod udenlandsk konkurrence

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering lægger budget for jobrotationsordningen. For to år siden lukkede beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen (S), et hul i ordningen for lærlinge, da jobrotation kostede 1,2 milliarder kroner - tre gange mere end ventet.

- Man skal ikke bare bevidstløst sige, at vi vil i jobrotation, siger Bent Bøgsted.

Han tvivler på, om Rigsrevisionen kan tjekke jobrotation som krævet af Venstres arbejdsmarkedsordfører, Hans Andersen.

- Det er muligt, at Rigsrevisionen skal ind. Men de skal tjekke hver enkelt i jobrotation fra hver enkelt jobcenter, før de kan finde ud af, om der er svindlet. Det tvivler jeg på, at Rigsrevisionen kan. De plejer at tjekke regnskaber, siger Bent Bøgsted.

- Men misbruget skal stoppes.

Bent Bøgsted roser dog jobrotationsordningen for at skaffe flere ledige i job.

LÆS OGSÅ: V og DF: Indsatte østeuropæere skal forskelsbehandles

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress