Af Ritzau - 18/10-16 13:10

Politichef: Logisk at PET slipper organiseret kriminalitetPolitichef: Logisk at PET slipper organiseret kriminalitet

Det åbne politi er stærkt nok til selv at opklare alle sager om organiseret kriminalitet, siger Rigspolitiet.

storybild

Den farligste organiserede kriminalitet skal igen opklares af det almindelige politi. En regeringsbeslutning fra 2006 om PET's arbejdsopgaver ændres (arkivfoto). (Billede: Free/Colourbox)

PET får mulighed for at fokusere på terror og andre traditionelle opgaver, når den hemmelige tjeneste slipper for at skulle opklare grov organiseret kriminalitet.

- Det er det mest logiske snit, siger politidirektør Svend Larsen i Rigspolitiet om en ændret fordeling af arbejdet mellem PET og det almindelige politi.

I 2006 var holdningen i Rigspolitiet den modsatte.

Dengang besluttede regeringen at lægge de alvorligste sager om narkotika, våbensmugling og andet over i PET.

Nu, ti år senere, trækkes opgaven atter væk fra den hemmelige tjeneste.

- Det sker i erkendelse af, at det er klogest, at PET primært arbejder med de særlige opgaver, der nu hører hjemme der, siger Svend Larsen.

Politidirektøren vil ikke udtale sig om, hvorvidt den gamle beslutning var rigtig eller forkert.

- Jeg kender ikke baggrunden for den. Men verden så meget anderledes ud dengang, siger han.

Blandt andet opruster det almindelige politi. To store efterforskningsgrupper i København og i Aarhus vil fra begyndelsen af 2017 arbejde på tværs af politikredsene netop om at opklare organiseret kriminalitet.

De to grupper skal overvåge rockere og bander og se på andre netværk, som står bag organiseret kriminalitet.

- Det er virkeligt stærke fællesskaber, siger politidirektøren om de to enheder, der erstatter Task Force Øst og Task Force Vest.

Det hemmelige og det åbne politi skal dog fortsat arbejde sammen.

- Der findes jo cross-over kriminalitet. Den, der den ene dag er bandemedlem, kan den næste blive potentielt radikaliseret og mulig terrorist, siger Svend Larsen.

Ifølge et udkast fra justitsminister Søren Pind (V) skal PET-loven ændres.

Bestemmelsen om, at PET også skal bekæmpe den form for organiseret kriminalitet, der truer den nationale eller internationale samfundsorden, skal viskes ud.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress