Af - 29/06-16 16:19; Opdateret: 29/06-16 18:36

Dansk firma i krig med fugleflok: - Det regner med lortDansk firma i krig med fugleflok: - Det regner med lort

- Du kan høre og se klatter, der falder omkring dig, lyder det fra en ansat hos det jyske firma, der bliver terroriseret af terner.

Bildstrecke im Grossformat »

Se billederne af de overskidte lagerbygninger i galleriet herover.

På havnen i Esbjerg er medarbejderne hos transportfirmaet IAT A/S endt i noget af en lortesituation - bogstaveligt talt.

Taget af firmaets lagerbygning, der ligger ud til havekajen, er nemlig blevet samlingssted for en flok skidende terner, hvilket er endt med at blive et stort problem for de ansatte.

Bygningen ligger 50 meter fra kajkanten, og når ternerne skal ud for at hente mad til deres unger, flyver de fra taget ud i Vesterhavet, hvor de finder føde, og når de så kommer tilbage igen, så lige inden de lander på taget, så skider de.

Forklarer Jens-Peter Broberg, der er base- og operationsmanager hos transportfirmaet i Esbjerg, til metroxpress.

LÆS OGSÅ: 10 ting du IKKE vidste om terner

Problemet er så omfattende, at firmaets nyrenoverede sorte facade er oversprøjtet med fuglelort, fortæller Jens-Peter Broberg, der samtidig forklarer, at problemet har stået på i flere år.

- Bortset fra det er urkomisk, at vi har en bygning, der næsten er mere hvid end den er sort, fordi vi har fugle, der skider på den, så bliver folks biler ødelagt af det, fordi de skal vaske deres biler ret ofte, og hvis vi ikke vasker facaden en gang om ugen, så skal vi skifte facade hvert femte år - så det har en økonomisk omkostning, lyder det fra operationsmanageren.

Han er ved at være pænt træt af, at han selv og de ansatte må løbe mellem bygningerne for at undgå at 'blive overskidt eller angrebet af terner' - og at de så vidt muligt undgår at opholde sig under åben himmel.

Hvis du går udenfor ti gange, er du næsten sikker på at blive ramt, og hvis ikke du bliver ramt kan du høre og se klatter, der falder omkring dig.

LÆS OGSÅ: Truede frøer og vadefugle venter på landmændene

Det jyske firma har forsøgt sig med forskellige kneb, der skulle få fuglene til at forsvinde, men uden held.

- Vi har forsøgt at sætte en skræmmefugl op, men den blæste væk i løbet af få dage, fordi det blæser så meget her, og ternerne er så kloge, at de bare flyver uden om. Så har vi forsøgt at rense taget, så æggene rullede af, men det har heller ikke virket, forklarer Jens-Peter Broberg, der håber, at man snart finder en løsning.

Firmaet går i øjeblikket og håber på, at man på havnen i Esbjerg vil lave et naturligt sted til ternerne, så de kan bo der i stedet for på deres tag. For Jens-Peter Broberg ønsker ikke, at fuglene skal udryddes.

- Der skal også være plads til naturen, så vi skal finde en mellemløsning, og derfor er det vigtigt, at man finder ud af at lave plads til dem på havnen.

LÆS OGSÅ: Aarhus siger stop: Jægere sættes ind mod larmende måger

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress