09/06-15 23:15

Radikale vil bruge flere penge på udviklingsbistandRadikale vil bruge flere penge på udviklingsbistand

De Radikale præsenterer onsdag forslag om øget udviklingsbistand. Synspunktet går imod regeringspartneren, S.

storybild

(Billede: Polfoto)

De Radikale vil bruge flere penge på udviklingsbistand, fremgår det af et nyt udspil, som udenrigsminister Martin Lidegaard (R) præsenterer onsdag, skriver Politiken.

Det skal ikke nødvendigvis ske med det samme, men partiet vil have det nedfældet som et langsigtet mål, at udviklingsbistanden skal forhøjes, hvilket Socialdemokratiet har sagt blankt nej til.

- Vi holdt op med at stille ultimative krav i midten af 00'erne. Men en højere udviklingsbistand ligger højt på vores liste, siger Martin Lidegaard:

- Det er et af de områder, hvor der virkelig er forskel på rød og blå blok. Det er vigtigt, at vi bevarer vores indsatser på et område, hvor der er et så udtalt behov, som der er her.

Han betegner det som "trist", at Socialdemokraterne vil fastholde udviklingsbistanden på den nuværende procentandel af bruttonationalindkomsten, og ikke vil lade den stige, som det fremgår af regeringsgrundlaget.

Det radikale udviklingsudspil lægger desuden op til en række omprioriteringer.

Partiet vil som følge af flygtningekrisen i Nordafrika og Syrien dreje en del af den humanitære indsats væk fra en mere traditionel "land til land-tilgang", som det hedder i udspillet, og i stedet koordinere indsatserne på tværs af landegrænserne.

Finansminister Bjarne Corydon (S) kalder det radikale udspil for det for "et velkendt radikalt synspunkt".

- Det er de radikale i deres gode ret til at lufte i en valgkamp. Det er nærmest deres pligt, siger han og fortsætter:

- Vi har så det økonomisk ansvarlige synspunkt, at man bliver nødt til at prioritere ressourcerne stramt, hvis økonomien skal hænge sammen. Derfor siger vi, at der ikke er råd til at gå længere. Der er udgiftsområder som sygehuse, kræftbehandling, ældrepleje og uddannelse langt vigtigere.

LÆS OGSÅ: TV: Her tager Folketingskandidat pis på sit handicap

LÆS OGSÅ: 'Har I fået solstik?': De Radikale vil sænke skatten med 13 milliarder

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress