Af - 14/10-15 17:46

Mobning: Vi tolererer for meget, før vi griber indMobning: Vi tolererer for meget, før vi griber ind

Gitte Stallone satte i går fokus på mobning i talkshowet "Gitte talks". Vi tolererer for meget, før vi griber ind over for mobning, mener rådgiver hos Red Barnet.

Copyright: Discovery Networks

I gårsdagens afsnit af talkshowet "Gitte talks" på kanal 4 satte Gitte Stallone fokus på mobning i skolen og på arbejdspladsen. Her fortalte unge Camilla blandt andet om, hvordan hun var med til at mobbe klassens dygtige og pæne pige på grund af jalousi.

Gitte Jakobsen er seniorrådgiver hos Red Barnet og har arbejdet med udsatte børn og familier i mere end 20 år.

Hun fortæller til metroxpress, at mobning kan have store konsekvenser i en tid, hvor man som ungt menneske forsøger at skabe sin identitet.

- Mobning risikerer at skabe en ensomhed og en usikkerhed hos unge mennesker, der påvirker deres selvtillid. Hvis man eksluderes af fællesskabet, kan det føre til ensomhed, der igen kan føre til social isolation - og i værste tilfælde føre til angst, depression og tanker om selvmord.

LÆS OGSÅ: I denne app er der allermest mobning

En af de største mobbemyter ifølge Gitte Jakobsen er, at det er dem, der ser anderledes ud, der bliver mobbet.

- Det kan det også være, men der er ikke altid en logisk forklaring, når man ser det udefra.

En anden stor myte er ifølge Gitte Jakobsen, at mobning "ikke er så slemt" - en opfattelse, der bevirker, at vi generelt er alt for berøringsangste for at gribe ind over for mobning.

Samtidig har udbredelsen af sociale medier gjort, at mobningen har fundet flere og nye veje, som kan være svære at undslippe.

- Man kan flytte til en anden skole eller en anden by, men man kan ikke bare flytte ud af fællesskabet, siger hun.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress