Af - 10/11-15 07:03

Markant færre udlændinge bliver danskereMarkant færre udlændinge bliver danskere

Antallet af udlændinge, der opnår dansk statsborgerskab er faldet til under en fjerdedel. I dag får kun hver tiende med opholdstilladelse et dansk pas.

storybild

Antallet af udlændinge, der får dansk statsborgerskab er faldet til under en fjerdel på 15 år. Det er sket i en periode, hvor der er kommet markant flere hertil (Billede: Polfoto)

Langt færre udlændinge får lov til at kalde sig danskere.

Fra at toppe i år 2000, hvor 19.323 personer født i udlandet fik et rødbedefarvet pas, var antallet af udlændinge, der fik et dansk statsborgerskab, sidste år faldet til 4.500.
Det viser tal fra Danmarks Statistik.

I samme periode er antallet af personer fra andre lande, der får opholdstilladelse mere end fordoblet fra 34.881 til 72.342 sidste år.

LÆS OGSÅ: TEST: Kan du blive statsborger i Danmark?

Seniorforsker Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder peger på, at det er blevet markant sværere for udlændinge at blive dansker på grund af sprog og videnstest.

- Der kan være mange grunde til det markante fald. Men en af hovedgrundene er givetvis, at det siden 2002 er blevet markant sværere at blive dansk statsborger. Nu har den nuværende regering strammet reglerne igen. Til gengæld er der nu mulighed for dobbelt statsborgerskab, hvilket vil få flere til at søge, siger hun.

Men en ting er udlandsdanskere noget andre dem, som kommer hertil.

- Det kan være et problem, at vi har så mange her, der bor her permanent, men ikke har dansk statsborgerskab. For nogle bliver spørgsmålet, hvor de hører til. Det gælder særligt dem, der er født og opvokset her, siger hun.

LÆS OGSÅ: Kvinde får inddraget dansk pas for at kæmpe mod IS

SFs Jacob Mark kalder udviklingen bekymrende.

- For giver man ikke folk mulighed for at føle sig som en del af Danmark, så skader man deres selvopfattelse. De skal hjælpes til at lære dansk og forsørge sig selv, siger han.

Mens de konservative synes, at det skal være svært at blive dansker.

- Det er stor forskel på at gå fra medborger til statsborger. Danmark er stadig slet ikke så svær som USA, siger Naser Khader.

LÆS OGSÅ: L.I.G.A-medlem: - Jeg føler mig uvelkommen i Danmark

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress