Af - 19/11-16 11:24; Opdateret: 19/11-16 14:38

Politisk kommentator: Det rykker valget længere vækPolitisk kommentator: Det rykker valget længere væk

Valget er rykket længere væk, nu hvor statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), har inviteret til at danne ny regering.

storybild

Venstre startede lørdag formiddag den 18. november deres landsmøde i Herning Kongrescenter. Her ses formanden, statsminister Lars Løkke Rasmussen på talerstolen med sin beretning , hvor han åbnede op for en ny trekløverregering . (foto: Henning Bagger / Scanpix 2016) (Billede: Henning Bagger)

Lørdag under Venstres landsmøde inviterede statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), Liberal Alliance og Det Konservative til at gå med i regeringen.

Det sker, efter der i længere tid har været tale om et eventuelt nyt folketingsvalg i forbindelse med, at Anders Samuelsen (LA) har truet med at vælte regeringen, hvis ikke hans krav om topskattelettelser blev indfriet.

LÆS OGSÅ: Samuelsen om ultimatum: Nu har vi en ny situation

- Regeringen var kørt fast. Den fungerede jo, men Lars Løkke var nummeret fra at aflevere Folketings-nøglerne, siger politisk kommentator og radiovært Jarl Cordua til metroxpress.

Lige nu står regeringen ifølge Jarl Cordua i ‘limbo’, hvor der ikke kan træffes nogen politiske beslutninger, før der bliver dannet en eventuel ny regering.

LÆS OGSÅ: Løkke vil undgå valg ved at gøre Samuelsen til minister

Og en ny regering vil betyde en markant ændring af ministerposterne, spår eksperten:

- Regeringen er lige nu kastet op i luften. Det vil betyde, at der er nogen ministre, der må afgå, siger Jarl Cordua.

Lars Løkke Rasmussens invitation til at danne regering med Konservative og Liberal Alliance betyder ifølge Jarl Cordua også, at der næppe vil komme folketingsvalg foreløbig.

- Valget er rykket længere væk, da Anders Samuelsen får svært ved at vælte en regering, der er tæt på at gå af, siger han.

LÆS OGSÅ: Chok-melding: Løkke vil lave ny regering med LA og K

Dansk Folkeparti er ikke inviteret til at indgå i en ny regering. Jarl Cordua mener, at det er EU-politikken, der skiller.

Forhandlinger mellem regeringen, Liberal Alliance og Det Konservative starter på mandag, hvor de tre partier skal mødes på Marienborg for at diskutere, hvordan en eventuel, ny regering skal se ud.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress