Af - 03/06-15 15:55

Bullshit-barometeret: Taler Løkke med to tunger om udenlandsk arbejdskraft?Bullshit-barometeret: Taler Løkke med to tunger om udenlandsk arbejdskraft?

Metroxpress udsætter under valgkampen forskellige politikeres udsagn for vores Bullshit-barometer. I dag er det Venstres Lars Løkke Rasmussens snak om østeuropæiske arbejdskraft, der bliver testet.

storybild

Der er mange østeuropæere ansat i danske gartnerier. (Billede: polfoto/arkiv)

-Der er kommet så mange udlændinge ind, at danskerne reelt er mindre i beskæftigelse, end de var, da jeg var statsminister.

Sådan siger partiformand Lars Løkke Rasmussen (V) til Ritzau, når han skal forklare, hvordan Venstre er nået frem til, at kun 700 ud af de 40.000 nye job, der er skabt i Thornings regeringstid, er blevet besat af danskere.

Men hvorfor retter Løkke sit kritiske blik på antallet udlændinge, der har fået job i Danmark i Thornings regeringstid, når han sidste år selv lagde op til åbne Danmarks grænser endnu mere for udenlandsk arbejdskraft i sin tale på DI's årsmøde?

LÆS OGSÅ: BULLSHIT-barometer: Pressen er skyld i Venstres dårlige start

Her sagde Lars Løkke Rasmussen ifølge Ekstra Bladet følgende:

’Vi foreslår, at vi laver en ny moderne udgave af beløbsgrænsen (for hvilke udlændinge, der kan få lov at arbejde i Danmark,red.), hvor vi differentierer på en måde, så vi sætter beløbsgrænsen markant ned og åbner dermed et arbejdskraftsmarkedsopland på 600 mio. (mennesker, red.)’.

LÆS OGSÅ: BULLSHIT-barometer: 'Nulvækst kommer ikke til at ske!'

Er det fair – eller bullshit - at Løkke langer ud efter, at den S-ledede regering ifølge Venstre primært har skabt job til udlændinge, når V-formanden selv plæderer for at åbne grænserne for udenlandsk arbejdskraft endnu mere?

Politisk kommentator Henrik Qvortrup starter med at fastslå, at det efter hans bedste fatteevne er bullshit, når Venstre påstår, at der kun er skabt 700 job til danske arbejdstagere under Thorning.

- Samtidig ligner Løkkes nye udmelding en logisk brist, men det behøver det ikke nødvendigvis at være. For det Løkke foreslår på DI's årsmøde er at åbne Danmarks grænser for udlændinge, der vil arbejde til en løn under den overenskomstmæssige mindsteløn, siger han og tilføjer:

- Dermed vil de ikke nødvendigvis være i konkurrence med danskerne om jobberne, fordi tanken er, at udlændingene skal besætte nogle job, som det i dag slet ikke kan betale sig for arbejdsgiverne at oprette. Men man i hvert fald konstarere, at det ikke er krystalklar kommunikation.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress