Af - 23/05-16 04:00; Opdateret: 03/11-16 10:42

Dansk præst anmeldt for sexovergreb mod kirkebørnDansk præst anmeldt for sexovergreb mod kirkebørn

En dansk præst er blevet anmeldt for adskillige sexovergreb over de seneste 10 år mod børn og unge i hans menighed. Kirken har nu opløst sig selv.

storybild

En opsigtsvækkende sag om muligt sexmisbrug af børn i jysk frikirke - helt tilbage til 2006 - er lige nu under optrevling.

- Vi kan bekræfte, at vi har afhørt flere som er forurettede i sagen, bekræfter politiinspektør Ole Henriksen, Midt- og Vestjyllands Politi, der af hensyn til sagens efterforskning ikke vil sige yderligere.

Også i USA efterforskes præsten, lige nu for sexovergreb mod børn i det kristne miljø derovre, bekræfter amerikansk politi i en mail til metroxpress.

Metroxpress har af hensyn til ofrene, og idet præsten ikke er dømt, valgt ikke at bringe navn på præst, kirke eller kirkens ledelse.

Den person, som anmeldte sagen den 2. maj, hvis navn er redaktionen bekendt, forklarer, at han anmeldte sexmisbrug af otte navngivne personer, som var ned til 13 år, da det angivelige misbrug fandt sted. Misbruget frygtes dog at omhandle mange flere.

Midt- og Vestjyllands Politi ønsker ikke at sige noget om, hvor mange børn og unge man har afhørt, og hvilke typer sexmisbrug, der skulle have fundet sted.

Politiinspektør Ole Henriksen bekræfter dog, at man også i 2012 har efterforsket præsten for overgreb mod børn, men at sagen blev droppet grundet manglende beviser.

Præstens far: Vi er i chok
Lederen af den kirke, hvor overgrebene fandt sted, er samtidig også den anmeldte præsts far.

Det var ham, der valgte helt at lukke kirken 1. maj efter mange af kirkens børn og unge på et dramatisk møde i kirken den 27. april gik til bekendelse og fortalte om de uhyrligheder, som præsten angiveligt stod bag, da han var leder af kirken fra 2006-11.

- Vi er i chok. Det er utrolig svært at fatte. Vi spurgte rundt på mødet, og det viste sig at der er foregået rigtig mange ting, som ikke skulle foregå, siger lederen.

Hvor mange børn og unge, der stod frem, og hvilke typer overgreb, der angiveligt skulle være foregået, ønsker han ikke at fortælle.

Han afviser, at han som kirkens øverste ansvarlige forsøgte at skjule tingene under den seneste politiefterforskning af sin søn i 2012:

- Hvis jeg dengang havde vidst, det som jeg ved i dag havde jeg selvfølgelig ikke forsvaret ham.

Den anmeldte præst opholder sig i USA, og metroxpress har forgæves forsøgt at få hans version af sagen. Ifølge faderen kan noget dog tyde på, at sønnen godt selv ved at den er helt gal:

- Sidst vi talte med ham, var han utrolig ked af alt det her, og han siger, han pludselig har opdaget, hvad han selv har gjort.

Læs mere om sagen i metroxpress de kommende dage

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress