Af - 28/06-16 19:54; Opdateret: 28/06-16 20:14

Ætsende indhold i uåbnede flasker? Nu er svaret klarÆtsende indhold i uåbnede flasker? Nu er svaret klar

Fødevarestyrelsen har undersøgt flasker fra en bar samt i supermarkeder for ætsende indhold.

storybild

Tre personer blev natten til søndag indlagt på Odense Universitetshospital med ætsninger i hals, svælg og spiserør efter at have drukket væske med ætsende indhold på en bar i Middelfart.

Fødevarestyrelsen er nu klar med en konklusion på, om andre har grund til at være bekymret for at drikke eksempelvis øl eller cider fra en uåbnet flaske.

Fødevarestyrelsens laboratorier har undersøgt 20 uåbnede flasker fra Bubbas bar i Middelfart, hvor de tre indlagte personer havde drukket.

LÆS OGSÅ: Politiet opfordrer: Tjek, at din drik ikke ætser

Ingen af flaskerne indeholdt spor efter ætsende væsker. Det samme er tilfældet med prøver, som er taget fra uåbnede flasker i detailhandlen. På grundlag af Fødevarestyrelsens undersøgelser er konklusionen nu, at der ikke oprindeligt har været noget galt med produkterne, skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Der er derimod fundet ætsende væske i prøver af indholdet i åbne flasker fra Bubbas Bar. Politiet efterforsker, hvordan det kan være havnet der.

LÆS OGSÅ: Særlig drik menes at have ætset bargæster i Middelfart

Fødevarestyrelsen opfordrer fortsat forbrugere, der har været på diskotek Bubbas i weekenden til at søge læge, hvis de efterfølgende har mærket symptomer som:

• Svie/brændende fornemmelse
• Sår eller afskalning på tungen eller slimhinderne i mundhulen
• Brændende fornemmelse i svælget, fortil på halsen eller forsiden af brystet
• Synkegener eller synkesmerter

LÆS OGSÅ: Gæster på fynsk bar indlagt med ætsninger

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress