Af Maja Grønholdt Jensen - 27/12-15 11:14

DSB afviser rygter om stop i forbindelse til lufthavnenDSB afviser rygter om stop i forbindelse til lufthavnen

Pendlerforening mener at have fået et smugkig på DSB's planer, når den svenske id-kontrol indføres.

storybild

(Billede: Schnoor S¯ren)

Formanden for Pendlerklubben Kystbanen, Michael Randropp, mener at have fået et smugkig ind i DSB's ændrede køreplaner, når Sverige indfører midlertidig grænsekontrol fra 4. januar.

LÆS OGSÅ: Beredskabsstyrelsen sender alle pumper til Sønderjylland

Pendlerklubbens medlemmer har på rejseplanen.dk, der giver en oversigt over DSB's afgange, fundet eksempler på, at passagerer anbefales at skifte til metroen på Nørreport i stedet for som i dag at blive siddende i kystbanetoget, hvis de vil fra Nordsjælland til Københavns Lufthavn i Kastrup.

Den ændring afviser DSB's pressetjeneste dog at bekræfte og henviser til, at rejseplanen.dk søndag morgen viser, at det vil være muligt både at køre direkte fra Nordsjælland til Sverige samt at stå af i Københavns Lufthavn på vejen.

LÆS OGSÅ: Id fra rejsende til Sverige kan blive skannet og gemt

I stedet henviser togselskabet til, at der mandag kommer en plan for, hvordan togselskabet vil håndtere den svenske id-kontrol. Derudover har DSB ingen kommentar.

Pendlerklubben Kystbanen har på deres hjemmeside lagt billeder op af, hvordan ændringerne på rejseplanen har set ud. Ifølge formand Michael Randropp er det et indblik i, hvilke ændringer pendlere, der skal til lufthavnen eller til Sverige, vil opleve.

Samtidig udtrykker pendlerforeningen dog over for Ritzau stor tilfredshed med de potentielle ændringer, der vil blive suppleret af et øget antal metroafgange mellem Nørreport Station til lufthavnen.

Nørreport Station er den eneste station, hvor både metroen og forbindelsen fra Nordsjælland stopper.

Fredag oplyste den administrerende direktør for svenske Öresundståg, Gunnar Wulff, at DSB overvejer at skanne og gemme id-oplysninger om alle, der rejser til Sverige.

LÆS OGSÅ: Dansk Folkeparti støtter ny kulturel facitliste

Som led i forsøget på bedre at håndtere det store antal flygtninge, der søger mod Sverige, pålægger de svenske myndigheder fra 4. januar transportører som DSB ansvaret for at tjekke rejsendes id-papirer.

Som forberedelse til ændringerne er Sund og Bælt, der ejer stationsbygningen i lufthavnen, ved at opføre et hegn, der skal sikre, at flygtninge og migranter ikke kan snyde sig om bord på togene uden om id-kontrollen.

Det er allerede kendt, at det fra 4. januar ikke længere vil være muligt at køre med gennemkørende tog direkte fra Københavns Hovedbanegård til Malmø, og at alle rejsende fra Danmark til Sverige skal stige af toget i lufthavnen for at få deres id-papirer tjekket.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Haarder vil lancere kulturkanon mod radikalisering

LÆS OGSÅ: Post Danmark sætter ny pakkerekord for julen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress