Af Ritzau - 14/09-16 17:27

Minister håber på forlængelse af kvægbønders EU-fordelMinister håber på forlængelse af kvægbønders EU-fordel

De danske landmænds kvægbønders såkaldte kvægundtagelse udløb 1. august og er endnu ikke blevet forlænget.

storybild

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) arbejder på at få forlænget danske kvægbønders såkaldte kvægundtagelse i EU, der tillader landmændene at gøde mere end normalt. (Billede: Scanpix/Ólafur Steinar Gestsson)

Det er fortsat hen i det uvisse, hvorvidt Danmark får forlænget en kvægundtagelse i EU, som tillader kvægbønder at gøde mere end det normale.

Kvægundtagelsen udløb 1. august, men er endnu ikke blevet forlænget. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) fortæller onsdag på et samråd, at han fortsat er i dialog med EU-Kommissionen om mulighed for at forlænge undtagelsen.

- Vores forhandling skulle gerne føre til, at kvægundtagelsen opretholdes, slår ministeren fast.

Han understreger, at han ikke kan udtale sig nærmere om forhandlingsprocessen.

Ministeren oplyser dog, at kvægbønderne, mens dialogen står på, fortsat kan bruge undtagelsen. Ordningen tillader bønderne at gøde med 230 kilo kvælstof per hektar mod de normale 170 kilo, fordi landmændene på en række andre områder er mere miljøvenlige.

Skulle det ende med, at kvægundtagelsen ikke bliver forlænget, kan det ifølge landbrugsordfører Simon Kollerup (S) komme til at koste kvægbønderne omkring 40 til 80 millioner kroner.

- Hvis kvægundtagelsen ikke bliver vedtaget, er der en ny situation.

- Vi arbejder ikke med den mulighed, men jeg vil sige, at man vil kende regeringen dårligt, hvis man tror, vi vil lade kvægbønderne hænge i dyndet, siger Esben Lunde Larsen.

Ifølge Berlingske skyldes EU-Kommissionens tøven regeringens landbrugspakke, som ifølge kommissionen kan være i strid med flere EU-direktiver.

- Formålet med landbrugspakken er at skabe bedre vilkår for det danske produktionslandbrug. Vi vil synes, det er en streg i regningen, hvis ikke vi kan opretholde kvægundtagelsen.

- Regeringen og de blå partier har ikke ønsket, at vi skulle miste kvægundtagelsen med den pakke, der er lavet. Men der er naturligvis en risici ved at omlægge en miljøregulering, fordi det er noget, EU-Kommissionen skal være enige med os i, siger ministeren på samrådet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress