Af - 08/10-15 17:45

Ekspert om fulde forældre: - Det er vigtigt at bryde tabuetEkspert om fulde forældre: - Det er vigtigt at bryde tabuet

DR-programmet "Forbandede fulde forældre" sætter fokus på børn og unge, der vokser op med alkoholiske forældre. Det er vigtigt at bryde tabuet, mener ekspert.

storybild

Cecilie på 18 år har svært ved at tale med sin far om hans alkoholmisbrug. (Billede: DR 1/Framegrab)

- Jeg har meget tit følt, at hun har valgt alkohol frem for mig. Det giver nogle personlige problemer i forhold til selvværd og selvtillid. Hvis hun vælger flasken over én, så er man jo mindre værd end flasken. Og den flaske koster 50 kroner i Netto.

Sådan lød ordene fra 18-årige Elise i seneste afsnit af DR-programserien "Forbandede fulde forældre", hvor DR sætter fokus på, at 122.000 danske børn vokser op med forældre, der drikker for meget.

Og det er vigtigt, ligesom de unge i udsendelsen, at bryde tabuet omkring dét at vokse op i et misbrugshjem, mener Marianne Gunst. Hun er uddannet som både sygeplejerske og familieterapeut og har mange års erfaring med alkoholbehandling.

- Når vi snakker børn, er det ofte en hemmelighed, som de går alene med. Det er altid flovt, hvis ens forældre aldrig opfører sig som de andre forældre. Samtidig er børnene meget loyale overfor deres forældre, siger hun til metroxpress.

Forældrene selv kan også være flove over deres misbrug - eller ganske enkelt ikke have erkendt, at de har et problem.

- Når man får for meget at drikke, får man et alkoholisk snæversyn og tror, at der er ingen, der ser det, og ingen der ligger mærke til det.

LÆS OGSÅ: Helt unge i fare for misbrug: Populær drink er en giftig cocktail

Men samfundet bærer også et ansvar for at bryde tabuet gennem en holdningsændring af synet på alkoholafhængige, mener Marianne Gunst.

- Hele holdningen i samfundet er lidt fordømmende. Det ligger dybt i vores kultur, at hvis du drikker, så har du en rygrad som en regnorm, og man er et dårligt menneske, siger hun.

Når man først er alkoholafhængig er det ofte også en nødvendighed, at man lægger alkoholen helt på hylden. Og det kan være svært, når alkoholen er til stede så mange steder i den danske kultur.

Alligevel håber Marianne Gunst dog, at programmer som "Forbandede fulde forældre" kan få flere til at indse deres problem.

- Der sidder nok nogle forældre derhjemme og ser det her og tænker "ups". Det kan motivere til, at man går i behandling, hvis man tænker: "gad vide om min datter også føler det her", siger hun og gør opmærksom på, at alle kan få gratis hjælp i deres hjemkommune, der er forpligtet til at stille gratis alkoholbehandling til rådighed.

Herunder kan du finde et klip fra sidste afsnit af "Forbandede fulde forældre", hvor 18-årige Cecilie fortæller om den rådgivning, der skal hjælpe hende med bedre at kunne håndtere faderens alkoholmisbrug.

Andet og sidste afsnit af "Forbandede fulde forældre" sendes på DR 1 torsdag kl. 20.30

Mød Cecilie på 18 år. Hun har det svært, da hun ikke kan tale med sin far om hans alkoholmisbrug. DEL videoen og BRYD tabuet og tavsheden om fulde forældre.Fire modige unge fortæller, hvordan det er at vokse op i forældres alkoholmisbrug. 'Forbandede fulde forældre' (2:2) torsdag 20.30.Uge 40 og 41 er officielle alkoholuger i Danmark. Få mere info hos TUBA.

Posted by DR1 on 7. oktober 2015

LÆS OGSÅ: Mogens var alkoholiker: Blev reddet af gratis tilbud

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress