Af Lars Dinesen - 22/10-15 18:09

De lavest lønnede skal vente længere på ret til dagpengeDe lavest lønnede skal vente længere på ret til dagpenge

Hvis man tjener under 17.700 kroner om måneden, skal man vente længere på at opnå ret til dagpenge.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/Dresling Jens)

Aftalen om en ændring af dagpengesystemet mellem Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne indebærer, at de lavest lønnede kan have ringere adgang til dagpenge end alle mulige andre.

Det fremgår af den aftale, som partierne præsenterede torsdag.

Aftalen indebærer, at man skal tjene mindst 17.700 kroner om måneden - eller 212.400 kroner om året - for at være med i klubben af folk, der optjener ret til to års dagpenge efter et års arbejde.

Det hjælper ikke noget at tjene mere, men tjener man mindre, så skal man have haft arbejde i mere end et år for at opnå ret til dagpenge.

LÆS OGSÅ: Kort proces: Dagpengeaftale er på plads

- Beskæftigelse i 12 måneder med en månedlig indkomst på 17.700 kroner giver ret til dagpenge i et år. Beskæftigelse til lavere løn vil betyde, at det kan tage mere end 12 måneder at opnå dagpengeret, står der i aftalen.

Punktet i aftalen er hentet direkte fra de anbefalinger, som den såkaldte Dagpengekommission fremlagde mandag i denne uge.

Spørgsmålet er så, hvor mange mennesker med den lavere løn, der vil blive ramt af den langsommere dagpengeoptjening. Det fremgår ikke af aftaleteksten.

LÆS OGSÅ: Flere partier vil barbere nyuddannedes dagpenge

Men ifølge kommissionens rapport er der tale om "et begrænset antal personer".

De samlede justeringer i aftalen skønnes at reducere antallet af personer, der opbruger dagpengeretten med godt 2000 personer i et fuldt indfaset toårigt dagpengesystem. Det er en reduktion på knap 25 procent.

Det skønnes ligeledes, at aftalen svækker beskæftigelsen med godt 800 personer. Aftalen indebærer samlede offentlige merudgifter på 300 millioner kroner årligt.

LÆS OGSÅ: LO og FTF: Der skal flere penge til nyt dagpengesystem

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress