Af - 27/05-15 13:56

Rapport afslører:  Midttrafik har kendt til ulovlige buskort i seks årRapport afslører: Midttrafik har kendt til ulovlige buskort i seks år

Midttrafik får hård kritik i en revisionsundersøgelse, der er foretaget på baggrund af metroxpress' afsløringer om, at man i strid med reglerne har givet politikere gratis bus-årskort i årevis

storybild

Arkivfoto (Billede: Pedersen Tobias N¯rgaard)

Metroxpress' afsløringer af at 23 politikere i strid med reglerne har fået udstedt gratis årskort af Midttrafik for en værdi af samlet 1.545.120 kroner siden 2007, fik trafiksselskabet til at iværksætte en revisionsundersøgelse af sig selv.

Er du interesseret i nyheder fra Aarhus, så like MX AARHUS her.

Undersøgelsen er netop blevet færdig og afslører flere graverende fejl.

For eksempel fremgår det, at ansatte i Midttrafik har kendt til de ulovlige buskort i seks år.

LÆS OGSÅ: Politikere får gratis buskort i strid med reglerne

- Den fagligt ansvarlige blev i 2009 opmærksom på, at der var udstedt uberettigede frikort, men der blev ikke dengang gjort yderligere tiltag til at rette op herpå. Den fagligt ansvarlige meddelte i 2011 sin overordnede, at der var udstedt uberettigede frikort. Der blev i den forbindelse heller ikke gjort yderligere for at rette fejlene, står der i rapporten fra revisionsselskabet EY.

Midttrafiks vicedirektør Mette Julbo har ellers tidligere forklaret, at det først var da metroxpress søgte aktindsigt, at man blev opmærksomme på fejlen.

- Det er nyt for os, og der er ikke nogen i direktionen, der har vidst det. Det har derfor nu fået den konsekvens, at den pågældende er fjernet fra opgaven øjeblikkeligt, og der vil derudover være en passende sanktion dog ikke en afskedigelse, siger hun.

Den overordnede samt en anden mellemleder, som også kendte til det, er ikke længere i selskabet, oplyser hun.

LÆS OGSÅ: Rådmand afskaffede bus-årskort - så skaffede hun det i fem år til sig selv

Selskabet oplyser også, at man nu overvejer om nogle af de politikere, der har taget imod kortet i strid med reglerne skal betale pengene tilbage.

Heller ikke indberetning til Skat, har selskabet haft ordentligt styr på, fremgår det af rapporten.

LÆS OGSÅ: Politikere får gratis busbilletter – chauffør gennem 36 år skal betale

- Den skattemæssige håndtering af frikort til de ansatte har været mangelfuld, idet der ikke er foretaget korrekt indberetning til SKAT heraf, skriver revisorerne.

Vicedirektøren erkender, at man ikke har været tydelig nok til at oplyse om, at frikortet naturligvis er skattepligtigt.

Revisionsselskabet EY konkluderer, at Midtrafik har lidt et tab men tør ikke komme med et bud på hvor stort dette er.

​​​

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress