Af - 02/01-16 08:14; Opdateret: 02/01-16 09:42

Joachim B. efter nytårshærværk: Det kan være ok at stikke en fladJoachim B. efter nytårshærværk: Det kan være ok at stikke en flad

LA-politikeren Joachim B. Olsen fik nytårsaften sprængt sin postkasse i stykker og ødelagt en baglygte. Han mener, det havde været på plads at stikke bagmændene "en flad".

storybild

Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance mener, det er ok at "stikke et par flade" under særlige omstændigheder. (Billede: Polfoto/Holm Magnus)

- Prøv lige at hør her. Der er situationer, hvor det er helt på sin plads at stikke en person en flad. Man kan ikke sætte det på en præcis formel. Det afhænger fuldstændig af situationen, indleder folketingspolitikeren Joachim B. Olsen (LA) i en kommentar på sin Facebookprofil.

Kommentaren er et svar til en debat, som hans seneste indlæg på Facebook har affødt, hvor han fortæller, at han nytårsaften har fået sprængt sin postkasse i stykker og ødelagt en baglygte.

- Lige nu er jeg bare lettet over, at jeg ikke fangede dem på fersk gerning. Jeg ville være så ked af, at skulle ulejlige mine kollegaer i folketinget med en afstemning om ophævelse af min parlamentariske immunitet, skrev han til sidst i indlægget.

Og den er den formulering, der nu har fået mange af hans følgere op i det røde felt.

LÆS OGSÅ: Løkke vil sende flygtninge i arbejde med trepart

For eksempel skriver følgeren Jesper Lüchow:

- Imponerende at du som folketingspolitiker i mellem linjerne skriver om selvtægt, måske endda tanken om du kunne finde på at udøve en eller anden form for vold? Dårlig stil og dårlig start på dit år. Jeg kunne helt sikkert tænke samme tanke, men ville aldrig skrive om det. Og du som offentlig person burde vide bedre!, skriver Jesper Lüchow, der har fået over 1000 likes.

LA-politikeren får dog selv over 2000 likes for sit svar til følgeren:

- Hvis man sprænger ulovligt og farligt fyrværkeri af i min forhave, på min grund, ødelægger min ejendom og skaber utryghed for mine børn, så risikerer man et par på kassen, hvis jeg får fat på vedkommende. Det er sandheden, skriver Joachim B. Olsen.

Herunder kan du se det oprindelig indlæg, som Joachim B. Olsen lagde ud til sine følgere efter at have været udsat for hærværk.

I går aftes bad jeg nogle unge mænd, som fyrede ulovligt fyrværkeri af på vores vej om at forsvinde. Det gjorde de....

Opslået af Joachim B. Olsen på 1. januar 2016

I sit generelle svar til de forargede følgere fortæller Joachim B. Olsen om en episode, hvor han også stak en mand, der var ubehagelig over for sin kæreste en flad, da han ikke reagerede på Joachims forsøg på at tale ham til fornuft verbalt - manden sagde derefter undskyld og gik.

- Hvis man ser folk blive groft chikaneret, så kan det være på sin plads at stikke gerningsmanden en flad. Igen, det afhænger fuldstændig af situationen. Men at påstå, at det aldrig nogensinde er acceptabelt er noget sludder. Sådan har verden iøvrigt aldrig nogensinde hængt sammen, siger han og afslutter kommentaren:

- Og ja, jeg kunne godt finde på at stikke en person, som sprænger min postkasse i luften, så der flyver metaldele gennem min have, en flad. Naturligvis ikke, hvis det var er barn. Men en ung mand, absolut ja!, skriver politikeren.


LÆS OGSÅ: LA genovervejer forslag om at beslaglægge smykker

LÆS OGSÅ: Özlem: Fattig-Carina var en kæmpe fejl

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress